nyt design og godt nytår.

Ønsker jer alle et godt nytår vi ses i 2012.

Hvorfor holder vi Nytår?
Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangsituation - med alt hvad dette indebærer
I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift - men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og "ubrugt" ligger foran én.
Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt - eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Overgang, der er særligt vanskelige eller farlige, bør man enten have bistand til, eller udføre på en særlig måde.

Hvad har jeg fordybet mig i på det sidste?

Dette har jeg fordybet mig i vores øvelses opgave pædagogik.

Inklusion har betydning på tre niveauer.
Ifølge socialpædagog og cand.pæd. Lektor Ida Kornerup skelner hun mellem inklusion på tre forskellige niveauer[1]
Inklusion som politisk vision: Alle borgere har ret til at deltage som medborgere i samfundets demokratiske processer - uanset deres særlige behov. (FN’s Handicapkonvention 2007-jf.) Et pædagogisk mål: Hvor man skaber inkluderende lærings - og udviklingsmiljøer, så alle børn og unge har lige adgang til læring og udvikling. (serviceloven) Hvor styringsredskabet er pædagogisk refleksion. Et børneperspektiv: Alle børn/ unge skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber inden for almeninstitutioners rammer. ( daginstitutioner, skole, og fritid) – også selv om de er henvist til specialinstitutioner og specialtilbud. Et deltagelsesperspektiv: Alle børn/ unge skal have mulighed for at være aktiv deltagere på de livs arenaer, hvor livs chancer fordeles. [2]
Inklusion som styringsredskab i form af regler og konventioner.
I dag 2011 er det en verdensomspændende vision at arbejde ud fra et inkluderende menneskesyn, og Danmark arbejder med en dagsorden om inklusion, der er sat ved hjælp af fælles aftaler og konventioner vedtaget i FN. Disse retningslinjer og konventioner kommer til udtryk i vores regler og love. Vi er som pædagoger og kommuner underlagt denne overordnede politik. At vi er kommet så langt på dette område i dag skyldes særligt, at der er fokus på social inklusion i samfundet. Disse retningslinjer blev yderlige en hjælp som skulle sikre de handicappedes rettigheder (FN handicapkonvention fra 2007). Her har denne konvention været med til at forbedre målgruppens tarv. Dette har man gjort fordi der i praksis har vist sig, at den største forhindring for mennesker med nedsat funktionsevne og funktionshæmning er det handicap, der skabes i relationen til omverden. Handicappet er ikke inde i personen, men skabes af de hindringer der opstår, når det omgivende samfund ekskludere grundet ulige muligheder for deltagelse. Så på trods af den øgede fokusering på rettigheder og lige muligheder, er mennesker med funktionsnedsættelse i større risiko end andre for at blive ekskluderet i og af samfundet.

Inklusion og eksklusion. Det differentierede fællesskab Ida Kornerup.[3]
Figuren, skal illustrer et fællesskab, der består af flere fællesskaber. Her griber disse fællesskaber ind i hinanden og udgår fra hinanden. På et overordnet plan, er der noget eller nogen der binder dem sammen, en fælleshed, men en fælleshed uddifferentiere sig til en mangfoldighed af accepterede og anerkendte fællesskaber.

Man kan godt sige hvis (fig.2) var et botilbud, her vil fællesheden ses for at være et dannelsessted. Et sted hvor der er plads til den enkelte beboeres ressourcer hvor pædagogerne møder disse beboere ud fra deres udvikling som medborgere. Her bliver det der binder disse deltager sammen i stedet beboerens rettigheder, og ses som et demokratisk medbestemmende menneske, hvor fællesskabsperspektivet flyttes til etik og moral. På denne måde skabes et hverdagsliv, hvor den enkeltes rettigheder respekteres og anerkendes. Fællesskabet deler sig herefter i mindre fællesskaber, der oftest dannes ud fra nogle overordnede principper for skabelsen af læringsfællesskaber. Her kan forforståelsen i stedet ses ud fra professionsetik hvor det pædagogiske forhold er en intern relation mellem pædagogen, beboeren og professionen. Ud fra vores interview svarede informanten P. ”Om Per har behov for at være sammen med de andre, det ved jeg ikke. Det kan jeg godt være skeptisk over for, for hvis projektet er at han skal inkluderes, og han skal søge de andres selskab, det ved jeg ikke om han fauner. Han vil sjældent være med når vi spørger, og siger i stedet ”Kan i ikke lade mig stå. Jeg vil helst stå her”. ”Vil i ikke nok lade mig stå” ”Det er træls”, siger P. Her reflektere pædagogen over den magt han/hun har, og møder i stedet Per med respekt og varetager hans tarv ved at forsvare Pers behov og interesser. Etik er et vilkår i det pædagogiske arbejde. Fordi man til dagligt skal kunne træffe større og mindre afgørelser der har etiske dimensioner. Vi spurgte endvidere om Per ville kunne bruge nøgleringen som inkluderende værktøj til, at danne nære relationer til de andre beboer og personalet, og dermed blive en del af fællesskabet? Informanten P svarede… ”Han er en del af fællesskabet på den måde, at hvis vi sidder og synger henne ved spisebordet, så står han ved siden af, der skal meget til før han sætter sig ned, så egentligt vil han godt fællesskabet, men vil helst stå udenfor”. Her bliver forforståelse til hvordan man kunne takle den konkrete situation. Pædagogen kunne handle ved at sige til Per, han skulle sætte sig ned, eller ikke, her gælder det om, at pædagogen bruger sig selv og sine værdier og normer til at vurdere, hvordan han/hun vil handle i den konkrete situation. I pædagogisk praksis findes ingen selvfølgelige og færdige handlinger. Pædagogen skal altid vurdere, om det man gør, er det rette i den konkrete situation. Mange udviklingshæmmende er vant til at blive sat i gang af pædagoger. De får herved en oplevelse af, ikke selv at tage vigtige beslutninger og bestemme over eget liv. Gennem ophold på institutionerne bliver udviklingshæmmende med tiden institutionaliseret. En stor del af den praksis, der findes i institutionen, strukturer hverdagen, opsætter normer og er ofte ubevidst for pædagogerne og et udtryk for hvordan institutionens habitus udvikles. Her som vaner, som udvikler sig til en institutions kultur, der med tiden kan gå hen at blive urokkelig og være begrænsende for udvikling. Måske fordi dagligdagens gøremål udføres i nærvær af en stor gruppe mennesker, som behandles ens, og gør det samme i fællesskab under samme tag og under samme myndighed. Og samtidig afspejler at personalet er presset og har begrænsede ressourcer, som de er nødt til at organisere deres arbejde ud fra.
[1] Figur 1,side 46
[2]Ida Kornerup (2009) s.46-47
[3]Ida Kornerup (2009) s.50

EVALUERING AF PÆDAGOGIK OPGAVEN

Evaluering:
Så er endnu en opgave og en lang periode med opgaveskrivning overstået. Flere kan gå til juleferie, og forhåbentlig slappe lidt af, inden den næste opgave stresser vores liv og hverdag.

I dag fremlage alle for Lisbeth, da Susanne var syg med lungebetændelse. God bedring til dig Susanne, håber du bliver rask inden jul. Drik noget Stroh rom, med citron og sukker. Det hjælper. Vi fik alle ros af Lisbeth for de flotte pædagogfaglige oplæg, vi havde forberedt til i dag.

Inden hun sluttede af, fik vi tre spørgsmål, som vi i fællesskab skulle svare på. Svarene skal vi sende som mail til Susanne. Evaluerings spørgsmål var: vores mening omkring - undervisningen, opgaven og vejledningen. Hvad var godt? Hvad var mindre godt?

Undervisning:

Vi var alle 3 enige om, at der var rigtig meget faglitteratur at læse, til hver undervisningstime. Det var svært at koncentrere sig om at læse og forstå teksten, når man ved siden af også skal læse tekst til ens opgave, og fordybe sig teorier. Fokus var et andet sted, end på den tekst man skulle forstå til mandag el. tirsdag.

- Lave opgaver i studiegrupper, og fritid. Læse tekster til opgaven. Læse tekster til undervisning. Skrive på opgave. Skrive på blog. Skriver porte folie. 60 t. pr. uge.

- Der er rigtig dejligt, at der er rimeligt styr på informationerne og på undervisningen. Vi har alle snakket om, at der manglede undervisning, men det har vi da fået nu ;0)

Opgave:

Vi føler alle, at det er gået rigtig godt med at mødes i gruppen, og med at skrive opgaven. Alle har haft en positiv indstilling til, at dette skulle lykkedes. Dialogen og den faglige diskussion har været lærerig, og har udviklet os alle. Men det har krævet rigtig meget af os, når vi har haft arbejde og meget undervisning ved siden af. Der har ikke været meget fritid til overs, her op til jul. Det har dog udviklet os alle personligt, og givet os en god faglig viden, vi kan bruge i de næste opgaver. Vores gruppe har fungeret rigtig fint, og der har stort set været enighed om de fleste ting omkring hvordan opgaven skulle skrives, og omkring indhold. Vi har alle været gode til at forberede os hjemmefra, og sammen fundet ud af hvad der skulle i opgaven og hvordan.

Vejledning:

Stor ros til Lisbeth. Hun har været rigtig god til, at vejlede os. Hun har været konkret, og har haft fokus på det vi skulle dreje os ind på. I første omgang spændt vi for bredt. Hun guidede os ind på en smallere kurs, og forklarede os hvordan vi evt. kunne gribe sagen af. Da vi kom med ideen til nøgleringen, syntes hun det lød som et rigtig spændende projekt, som hun glædede sig til at hører nærmer om. Hun kom med god konstruktiv kritik, som vi kunne forstå og bruge til noget. Vi kom så godt fra start, at vejledningen faktisk kun var en støtte og et skulderklap til os om, at fortsætte den vej vi var startet på. Vi var lidt i tvivl om brugen af den Hermeneutiske cirkel. Skulle vi lave et afsnit, eller bruge den hele veje igennem opgaven? Hun gav os en forklaring vi kunne forstå, og forholde os til.

Men det allerbedste var, at vi fik en evaluering på vores opgave. Det var dejligt, da vi nu har noget at forholde os til, til næste opgave. Hvad var godt og hvad kunne gøres anderledes eller bedre næste gang. Hun gik frem punkt for punkt, mens vi kunne nå at spørge ind og skriv ned til refleksion. Det var sådan en dejlig fornemmelse vi alle fik. Vi kunne glade og opløftede gå derfra, med en god fornemmelse i maven og en god juleferie i sigte. Ved de andre opgaver, er vi gået fra klasselokalet med en karakter og en evaluering på fremlæggelsen, men ikke på selv opgaven. Vi vidste ikke om, det var godt eller skidt. Lavede vi de samme fejl gennem alle opgaver eller var det som det skulle være? Det fik vi sat på plads i dag. Dejligt.

Så alt i alt har det hele været tilfredsstillende ;0)

Dorte, Liselotte og Carsten N.

pædagogik. Besøg GAIA

Spændende tur til Gaia.

Vi har i dag været på besøg på GAIA.

God og professionel fremvisning af de forskellige rum. malerværksted, Teknikrum, rammeværksted, Spændende udstilling: GAIA Museum Outsider Art er et særligt museum med fokus på outsiderkunsten. I ord og billeder viser museet kunst skabt af mennesker der befinder sig på kanten af en social normalitet og ofte uden for den etablerede kunstverden. Vi spiste vores frokost på Gaia.

Da vi kom hjem fra GAIA, stillede Lisbeth os spørgsmålene:

1. Hvad så vi?

2. Hvad hørte vi?

3. Hvilke fagbegreber kunne vi se i den teoretiske optik? ( husk ikke tolke)

Var der overraskelser? Så vi inklusion / eksklusion?

Artefakter – holdninger, værdier og omgangstone?

Induktiv – selv på banen. Skabe en teori. Hvilken?

Deduktiv – data vi bruger i teori til at af- og bekræfte med.

Tema – skæve rum, skæv identitet.

i gruppen, fandt vi ud af følgende:

Vi hørte af fagligheden var høj, god faglig formidling. Godt menneskesyn. De kaldte ”brugerne” for medarbejdere. De inkluderede dem. Medbestemmelse.

Vi så at det var en virksomhed, med uddannelsesmuligheder. Det kreative arbejde blev vist frem, i farverige lokaler, som var imødekommende og brugbare.

Fagbegreber: anerkendende pædagogik, flow, OAS, livskvalitet, symmetrisk relation, systemisk menneskesyn.

Kultur analyse. Scheins.

Edgar H. Schein:

Gennem denne analyse model, kan man se om der er sammenhæng, gennem de tre niveauer. Ved at samle data i form af nedskrevne pædagogiske mål/værdier.ud fra observationer/interviews og derfra analysere videre ved at inddrage teori herved går man dybere ned i analyse arbejdet ved at dokumentere det sete.

Synligt niveau

Usynligt niveau

VÆRDIER

højere bevidsthedsniveau. Feks virksomhedsplaner, nogle værdier er lovbestemt, medbestemmelse, pædagogiske holdninger, tryghed,omsorg trivsel, osv.

GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER

ubevidste, tages for givet.(habitus) Menneskesyn, Relationer. osv.

ARTEFAKTER

- Teknologi

- Kunst

- Synlige og hørbare

adfærdsmønstre

- Kan afprøves i det fysiske

miljø

- Kan kun afprøves ved social

enighed

- Forholdet til omverdenen

- Virkelighed, tid og rum

- Den menneskelige natur

- Menneskelig aktivitet

- Menneskelige relationer

-pædagogiske aktiviteter

-påklædning. osv.

Inklusion i et deltagelsesperspektiv

Individ- Fællesskab. Lil

Analysemodel: Dobbeltblik-individ-fællesskab= Analysemodel.

Undevisningsgang gennemgang af de mange teorier.

AleX Honneth, tysk filosof.

De tre anerkendelsessfærer.

Privat-den retlige-den sociale.

Schibbye- Norsk psykolog- Teori- Anerkendelse= At forstå andre ud fra deres præmisser.

Den anden er autoritet i forhold til sine oplevelser.

Et menneskesyn- Subjekt-subjekt.

Dejer sig IKKE om at give ros/Positiv feedback. Subjekt-Objekt.

I følge forskning er der eksklusionsmekanismer i pædagogisk praksis.

Samt reproducere negativ social arv/chanceulighed.

Berit Bae. Undersøgelser.At pædagogen ofte fæstner sig ved det verbale kommunikation.

Husk den novebale kommunikation. siger noget om ens( føelsesmæssige oplevelseside.)

Rummelige-Trange mønstre.

Bjørk KJÆR. Inkluderende pædagogik. Her vil jeg sætte mig mere ind i denne teori. Finder Bjørk meget interresant.

Dagen sluttede af med Walk and Talk i 20min. Find tre værdiudsagn . Hvad er godt? tog vi udgangspunkt ud fra ofman analyse skema dilemma i mellem værdi- som giver bekymring-Skyggeværdi- Bekymring-værdi. Iforhold til det samfundmæssige brudlinje samt pædagogens dilemma i praksis.

Uge 44LIVSKVALITET: Trivsel,Lykke,Flow

Gennemgang af de læste lektier.


Vi snakkede om Madis Kajande`s brede og rummelige livskvalitet, og om hvordan vi kunne bruge den i forhold til Benny 16 år og hans liv på bænken med smøger og rom kugler.

Portfolie

Hertil skal jeg svare på de to nedstående spørgsmål:


Hvad har jeg lært i undervisningen?

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringmålene?

Livskvalitet: (trivsel, Lykke, Flow)
Clausen og Clausen lykke og flow godt til børn og unge. Undersøgelser fra Fredericia Kommune Flow får central rolle i forhold til livskvalitet.
Bjarne Lenua Henriksen- Det gode liv handler om, at det enkelte menneske oplever at livet er værd at leve. Tre grundlæggende menneskesyn- Demokratisk-Humanistiske- og Kristne menneskesyn.

Gruppe arbejde: Didaktiske overvejelser over hvordan vi vil inddrage livskvalitet i praksis. Her bruge den nye smittemodel og tænke og på begrebene Lykke, Flow, Ved vores spørgsmål.

Pædagogik. uge 44.

Dagen startede med introduktion til pædagogik forløbet.Lil.

Oplæg og diskussion omkring Hvad er kultur?

Susanne idun Mørch difinere kultur at dyrke, udvikle, noget.

Men dette ord har også betydning for alt det menneskeskabte i et samfund. Her som en socialiseringsproces gennem ritualer, sprog, osv. denne socialisering forgår også, nåe et barn/unge gennem opvækst socialiseres eller opdrages i kulturel sammenhæng i familien eller institutioner.Som individ vil vi hele tiden påvirke socialiseringsprocessen, fordi vi udvikler ny viden, nye normer og holdninger til den kutur vi er en del af.

Organisationskultur- Kan difineres som en social gruppe , der arbejder hen mod et fælles mål _ her som institutions- organisationskultur. Her tit ud fra vores vaner og skikke ( sine egne kulturs briller)

Her vil en kultuanalyse kunne være med til at forstå, hvorfor en institution fungere og samarbejder som den gør. Her for at blive klogere på ens handlinger og hvilken baggrund der ligger bag ens reflektioner. Her gennem samspil mellem barnet/unge eller institutionen og de omgivelser vi arbejder ud fra ved at man på denne måde kan finde nye veje til at påvirke den og ændre kulturen.

Kulturforsker Schein(1994) Kulturanalyse. Artefakter- Skueværdi- Grundlæggende

Antagelser.

Vi dannede grupper til vores pædagogik forløb.

Vi sluttede dagen af med gennemgang af undervisningen. ud fra følgende to spørgsmål: Hvad har jeg lært i undervisningen? Hvordan kan jeg koble undervisning sammen med læringsmål?

Tak for idag.

Her ligger jeg alt min tid fortiden!

Rideklub søger mod billigere græsgange

Klubliv hos Bøgelund Rideklub fra en tid, hvor alt var fryd og gammen. Arkivfoto: Jens Morten

· 16. september 2011 20:00

· Af: Jesper Poulsen

Avisannonce

Medlemstrængt rideklub i Øster Doense har fået et bedre tilbud andetsteds i Hobro-området og spørger medlemmerne om lov på onsdag

Står det til bestyrelsen, forlader Bøgelund Rideklub snarest Øster Doense og etablerer sig andetsteds i Hobroområdet. Måske under nyt navn.

Det afgøres formentlig på en ekstraordinær generalforsamling på onsdag.

Strid om lejens pris, men også mangel på "passende heste" og for lidt engagement fra udlejers side, har i følge klubformand Dorte Borup fået bestyrelsen til at kigge sig om efter et nyt hjemsted.

Det sted har man angiveligt fundet - og endda til under den halve pris.

Bøgelund Rideklub har siden grundlæggelsen i 1993 lejet sig ind hos ridecentret på Øster Doensevej 4.

Nu befinder klubben sig medlemsmæssigt i dyb krise. På kun to år er medlemstallet raslet ned fra 150 til 57 medlemmer. Heraf en del passive, som ikke udløser kontingentbidrag fra kommunen.

Andre græsgange til halv pris
Så Bøgelund fattes penge. Lejemålet med ridecentret udløb 1. juli, og rideklubben har fået tilbudt lejenedslag i fra godt 14.000 til 12.000 kroner om måneden.

- Men vi har fundet et sted med samme faciliteter og til en leje på den halve pris hos nogen, der brænder for sagen.

Derfor anbefaler vi medlemmerne, at klubben søger andre græsgange, fortæller klubformand Dorte Borup.

Men hvor i Hobro-området, Bøgelund med medlemmernes accept skal bo fremover, vil hun først afsløre på den ekstraordinære generalforsamling onsdag klokken 19 i Valsgaard Forsamlingshus - med "Bøgelund Rideklubs fremtid og eventuelt nyt navn" som eneste sag på dagsordenen.

Pernille Thrysøe, der sammen med Christian Thrysøe, har drevet ridecentret siden 2005, er ked af den udvikling, sagen har taget.

- Vi vil gerne have, at der bliver hos os og forstår ikke, hvad der er gået galt. Vi oplevede ellers, at vi var tæt på at nå til enighed om prisen.

- Det var vi så overhovedet ikke, da det kom til stykket, beklager Pernille Thrysøe.

SKB opgave til Blog.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt ud fra slåkultur.
Min målgruppe er unge 15-18år. (Efterskole)
Indledning. Ud fra folkeskole lovens formålsparagraf §4stk 3 kan man læse følgende.

" Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." Konflikter har og vil altid eksistere, om vi vil det eller ej. Derfor er det vigtigt at eleverne allerede i folkeskolen tilegner sig en grundlæggende demokratisk opfattelse af, hvordan man bør omgåes sine medmennesker. Jeg vil også benytte WHO da det er her jeg som professionel ,vil få en viden om hvordan jeg i min praksis bør se på det hele menneske, også udfra de ændringer der vil ske i forhold til WHO -EU-DK. Jeg vil benytte teorien om slåskultur af Michael BlumeArtikel. Hvad handler slåskultur om? Michael Blume.Her vil jeg tage udgangspunkt ud fra det fysiske/ sociale som vil give de unge en masse kropserfaringer.
Dette vil jeg gøre for at de unge skal få en bedre bevægelseshandling, som de vil kunne bruge som et personligt redskab. her vil de få en bedre opfattelse/ forståelse af sig selv og den anden. Der er mange ting i spil og det at agere og reagere, går enormt hurtigt. Den kropslige kommunikation er derfor hele tiden i spil, når der kæmpes. Således handler slåskultur i høj grad om æstetiske læreprocesser. Jeg vil også benytte Antonovskys læreprocesser.sundhedsfremme teori/praksis: Jensen K, Torben,Johsen j,Tommy.S.89. Dette gør jeg for at den enkelte elev skal opnå følelsen af sammenhæng. Hvor det etiske og moralske ligger i hvordan man slås rigtigt og forkert. Her bliver grundstenen at kunne forholde sig til at acceptere tabe/vindreaktioner i aktiviteten, og at kunne reflektere over etik og moral i bevægelses aktiviteten. (følelsen af sammenhæng som skal grunde ud i den at den enkelte elev får følelsen af meningsfuldhed. Her bliver sundhedspædagogikken forbyggende. Hvor koble klogjensen,k. torben,johnsen,j tommy. s. 138. handlingen tager udgangspunkt ud fra Identitet- betydning- viden- handling for den enkelte elev.Mit pædagogiskeforløb: AKtivitet: Slåskultur.
Jeg vil tage udgangspunkt ud fra elevens motoriske færdigheder, (kropslig kompetence) Psykiske/ Sociale kompetence samt reglbaseret fysisk leg.
Arbejder man med slåskultur, hvor balancen er i centrum, kunne det feks være i form af balancebom eller øvelser, hvor der er mere eller mindre kontakt til gulvet. Her bliver øvelserne mere præget af smidighed, reaktion, og hastighed. I slåskulturen er de æsteiske læreprocesser hele tiden i spil( kropslig kompetence). Følelsen ( det sansede) er at glemme fornuften samt tid og sted, bare være fordybet i kampen. Hertil hører tre sanser.
* Vestibulærsansen (labyrintsansen) * Taktilsansen( følesansen)* Kinæstetisksansen ( muskel-ledsansen en kognitiv erkendelse. (" Hov, der fik jeg ham" eller hvad mon der sker om lidt, Lige nu føler jeg mig tryg ved at slås. Her kommer de sociale- psykiske kompetencer til ydtryg ved at eleven markere egne grænser, men også respektere parternes grænser, når man slås. Her Bliver det at respekterer hinandens zone en vigtig del. Ellers kan der opstå misforståelser i kampen. her bliver det vigtigt at pædagogen kan være den styrende omkring regler og handling fair play. Dette kan gøre ved ritualer( Hilse på hinanden i form af bukke) som vil give en struktur i kampen. her vil eleverne opnå en nærhed og trænge ind i hiandens personlige sfærer, hvor psykisk/ fysiske og socialt trivselbente jensen bliver det sundheds fremmende hvor individet ses som subjekt . Blume påpeger at det er vigtigt at der opstilles regler, når de unge kæmper, men også at det både kræver erfaring og øvelse at undgå ukontrollerede reaktioner ( Blume,2002,s 48) Når man kæmper, kommer to personer meget tæt på hinanden, både med kroppen og med sindet. Der er ingenting som holder modstanderen på afstand. Det er her man oplever, hvad en slåskamp er, både fysisk, men også i forhold til sin egen personlighed. Det er derfor vigtigt at man får markeret hvor ens grænser går. Her bliver pædagogens budskab til eleverne at man kæmper med hinanden og ikke mod hinanden. Jeg tror ved at tage udgangspunkt ud fra den sociale kompetence så kan denne overføres til mange andre sociale situationer i livet. Både i idrætten, skolegården, i klasseværelset og i fritiden. I følge Who s. seneste udtagelser i medierne, vil de nu arbejde hen imod at sætte afgiften op på alkohold og sætte en alderes grænse på 18år for at kunne købe alkohold.
Jeg Syntes det kunne være spændende at undersøge og vold blandt unge i Danmark. Men et fænomen, der for alvor har gjordt sig kendt i vores samfund gennem de seneste år er computeren. dette ses tydeligt i børn leg, hvor tidsforbruget på computerspil kan variere. I følge medierådet, 2002 opnår børn kun en sekundær oplevelse af volden, da de ikke mærker volden på sig selv.http://www.blogger.com/www.medierådet.dk

Et skridt nærmere.

Så er DKK forløbet afsluttet for denne gang og et nyt fortæller univers i SKB kan begynde. Nu er vi alle et skridt nærmere i vores uddannelse. Mon ikke at vi alle fortjener et stort skål og salut for vores præstationer. Lige nu sidder jeg med en dejlig fornemmelse i maven, mens jeg har fyldt kaffe koppen op til kantens rand og nyder stilheden. Har godt nok set på studienettet de ventende lektier til næste uge, men nej! lige nu orker jeg ikke at kigge på dem "måske senere". Lige nu skal min kaffe nydes, Nydes i fulde drag "uden at, tænke på eksamen."

Ny start på skoleåret og nye historiske omgivelser.

DKK.

Her et lille resume af et spændende undevisnings forløb DKK med Margrethe i vores nye omgivelser.

Vi ved alle, at de gamle trygge omgivelser bliver det sted man nu engang trives bedst. Her føler man trygheden her er rart at være. Ens kulturelle viden og kendskab, skaber gode trygge fællesskaber og daglig trivsel. Så i dag må jeg nok erkende, at jeg har lidt sommefugle i maven. Det er i dag jeg skal starte op i nogle nye omgivelser. Splinter nye omgivelser hvor jeg ikke har kendskab til hvad der venter mig inde bag den store glasdør. Jeg stopper op og betragter den store smukke hvide bygning som strækker sig op mod den blå himmel Det er her jeg skal bruge det næste år, lige her! hvor jeg skal få en masse faglig viden som jeg skal bruge ude i min pædagogisk praksis. Lige nu er jeg næsten er en fuldvoksen larve som over lang tid har har fået en masse tryghed, viden og kendskab fra nogle kompetente mennesker Her har jeg fået lov til at vokse mig stor og stærk, men mangler dog lige det sidste, før jeg kan folde mig ud som en farverig sommerfugle. Hvad der venter mig? har jeg ingen ide om. Men der går ikke længe før jeg støder på det første smilende ansigt, som ligefrem siger" HEJ" velkommen! Det er på dette tidspunkt, jeg igen mærker de kendte og trygge omgivelser igen. Her vil jeg hurtigt igen, kunne suge en masse ny viden til mig. Her vil jeg kunne trives! Måske ikke lige med det samme, først må jeg have stillet min nysgerrigehed, dette kan kun gøres ved at undersøge de forskellige rum. Men så er jeg også sikker på at jeg også her, vil jeg kunne udvikle mig og til sidst folde mine forventningsfulde og lærerige vinger ud, til en farverig uddannet sommerfugl. Hvor jeg
stolt med mine studievennner i fællleskab, vil flyve ud i verden, for at vise vores vinger frem.

Man kan på mange forskellige måder formidle sit fortæller budskab. Ja måske kunne denne historie blive til en moderne rap sang, hvor rytmen puttes ind alt efter hvad man arbejder hen imod. Det er kun ens fantasi, sproglig formidling som sætter sine grænser. Vi ved også, at billeder siger mere en tusinde ord. ÆV BÆV BUSSE MAND, SURE TÆER I SAFTEVAND. Vi leger med ordene og tager nogle af de gamle rim og remser med os igennem hele livet. Husker du dengang, Da jeg var lille OS v.... Alt dette, fortæller vi videre. Det er her vi kan formidle vores historier ud, til forventnings fulde lyttere .Her skaber vi kulturelle fælleskaber som gerne skulle munde ud i at, give en eller anden form for effekt. Om det er igennem billeder, kunst, fortællinger, leg eller musik her helt op til den enkelte, men det er måden formidlingen bliver præsenteret på, mens de forventnings fulde børn, har fundet sig til rette i fortæller rummet. Her venter en flok børn spændt på, hvad der nu skal ske, deres øjne er store som tekopper og deres øre stritter lystigt ud i rummet. Nu! Kan fortællingen begynde.

SKB Handlekompetencer.

Studiespørgsmål til de udleverede tekster om Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence


Hvad er forskellen på det ”brede/positive” sundhedsbegreb og det ”snævre/negative” sundhedsbegreb?
Hvorfor bredt? Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på - vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden.
Hvorfor positivt:Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt.
Begrebet inkluderer:
Livsstil – den måde, vi vælger at leve på (f.eks. vores spise- eller motionsvaner).
Levevilkår – de rammer, vi har at vælge indenfor (f.eks. vores arbejds- eller boligsituation).
Livskvalitet– det, som giver os følelsen af glæde (f.eks. leg).
Fysisk velvære – tilfredshed med vores krop (f.eks. at føle sig rask).
Psykisk velvære – tilfredshed med vores sind (f.eks. vores selvværd).
Socialt velvære – vores evne til at indgå i et fællesskab (f.eks. at få gode venner).
Begge dimensioner må medtænkes, hvis man vil arbejde med WHO`S sundheds definition i praksis.


Beskriv de 5 delkomponenter der er centralt for handlekompetencebegrebet
INDSIGT. Når man arbejder med udvikling af indsigt finder man svar og bud på hvorfor (hvorfor gør han/de netop sådan? hvorfor mener han/de sådan?, hvad er historien bag fænomenet? hvem og hvad har indflydelse på fænomenet, hvilke interesser ligger bag? hvad betyder det for ... osv.).

VISIONER: At kunne udvikle børn/unges evne til at formulere visioner er væsentlig af flere årsager. For det første er det nødvendigt at kunne tænke i alternativer og kunne tænke anderledes og fantastisk, hvis sundhedsmæssige forhold skal ændres. De sundhedsmæssige udfordringer, den enkelte og samfundet er stillet over for i dag, løses ikke ved vanetænkning. Der er brug for fantasi og kreativitet.

ENGAGEMENT Det er helt afgørende for hvordan pædagogen formidler sit budskab, så brugerne har medbestemmelse til de emner og handlinger, der diskuteres og evt. sættes i værk. Det er derfor vigtigt, at pædagogen tager udgangspunkt i det brugerne er optaget af, i brugernes forudsætninger, og at brugermedbestemmelsen tages alvorligt. Brugerne skal ville indholdet ud fra de råd og den vejledning, og disse råd skal give plads til, at brugernes optagethed og vilje til forandring kommer i spil.

HANDLEERFARING. Handleerfaringer i sundheds perspektiv ud fra sundhedsfremmende/ forbyggende råd til, familie, børn og unge er feks erfaringer med, at påvirke og forandre på forhold, som har betydning for sundhed og trivsel. Erfaringer af denne særlige type bidrager til udviklingen af brugernes handlekompetence. Brugerne kan feks opstille forslag til handlinger rettet mod sig selv/ sine kammerater og eller for samfundet. Disse handlinger kan være som aftaler. Feks. aftaler omkring alkohol i forbindelse med skolefester osv.Aftaler om at man vasker hænder inden vi spiser ellers bliver vi syge. OSV.Skabe gode vaner i hverdagen. Som feks indrage morgen gymnastik som en del af instituationskulturen.At man selv skal have været med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk at handlingen skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand. Vi bliver præget af de yder vilkår.Handlingerne giver vigtige erfaringer i, hvordan man kan handle personligt, og hvordan man kan handle i et demokratisk samfund. Derved får brugerne indsigt i egne og fællesskabets muligheder.

KRITISK SANS.

Pædagogens kropslighed SKB Mette.

Pædagogens kropslighed SKB. Mette.
Indledning
Måske handler det bare om hvordan man kommer ind af døren( Kropsfortælling) Eller prøver Bevægelsespsykologien at fortæller noget om, at kunne se og finde kunsten igennem bevægelsen, i al kommunikation og, at se al kommunikation som bevægelse "Energi". Kan det være en læreproces som fører til kropslig viden, men hvor det ikke altid bliver muligt, at sætte ord på og hvor læreprocessen i stedet forbliver sanselig og tavs. Hvor man her igennem disse læreprocesser finder ud af, at ens kropsbevidsthed bliver til en spændende og udviklende ubevidsthed. Alt dette vil jeg prøve at finde frem til når jeg skal observere mig selv på film i samspillet med 15 dejlige børnehave børn fra 3-6år . Vil det lykkes mig, at vise mine egne erfaringer og den læring jeg har fået og oplevet igennem, min egen kropslige verden. Dette må blive filmens fortælling.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt ud fra Merleau-Pontys. pga. Af hans kropslige tilgang til verden.
Maurice Merleau-Ponty (1908-1961), fransk filosof. Merleau-Ponty er en af de mest fremtrædende tænkere i det 20. århundrede. Han er berømt både som kritiker og nyudvikler af fænomenologi og marxisme. Han blev uddannet samtidig med eksistentialisten Jean-Paul Sartre og gjorde akademisk karriere i det franske universitetssystem. Han endte som professor ved det prestigiøse Collège de France.
Senere i Phénoménologie de la perception udvikler Merleau-Ponty en kropsfilosofi, der er en omfattende analyse af menneskets sansning og dets kropslige væren-i-verden. http://www.leksikon.org/art
Kroppen som centrum for erfaring og erkendelse
Baggrunden for Merleau-Pontys forståelse af intersubjektivitet, er koblet til hans anskuelse af kroppen. Intersubjektivitet betyder, at mennesket gennem kroppen forholder sig til andre mennesker og til det, det er midt i og en del af. Han opfatter ikke mennesket, som er reflekterende som adskilt fra kroppen, men derimod ser han mennesket som eksisterende og deltagende i verden som et kropsligt subjekt. Ifølge Merleau-Ponty er kroppen centrum for erfaring og erkendelse, hvor ens kropslig tilgang får betydning for hvordan man kan lære, at erfare verden gennem kroppen, så man bedre kan forholde sig til hinanden og blive mere nærværende i de ting man foretager sig. Merleau-Ponty mener, at vi som kropsligt eksisterende mennesker ikke står anskuende uden for verden, men vi er selv en del af verden. Han tydeliggør, at alle kroppe er synlige for andre. Vi som mennesker ser ikke andres kroppe som objekter, men derimod som subjekter, som meningsfulde, og de indbyder til kommunikation. Desuden mener Merleau-Ponty, at sprog og refleksion har en stor rolle, når mennesket skal begå sig i livet og i verden. Kropslige og sproglige udtryk. Her er både krop og ord vigtige for at kunne opnå en forståelse af og evne til at reflektere over verden, derfor er bevægelse og refleksion igennem min aktivitet centralt for, at børnene kan erfare sammen og med sig selv.MerleauPonty piontere, at vi som mennesker er involverede i vores aktiviteter og handlinger at perception og kropslige aktiviteter er knyttet sammen.
Læring og tilgang til verden
Inden for fænomenologien ses kroppen som værende, nemlig at vi kropsligt er rettet mod verden, og kroppen skal derved forstås som en adgang til verden. Kroppen er rettet mod verden, og den bliver rettet af verden. Med dette menes, at her retter børnene sig ud mod verden og andre, men samtidig retter de sig efter det, de oplever i mødet med andre. Kroppen er udgangspunkt for forståelsen af omgivelserne og ens situation. I denne forståelse har eller er menneskekroppen et forhold til sin omverden, og vi både er en krop og har en krop.
Bjørneline kommer på besøg.
Jeg har igennem min aktivitet besluttet, at gøre brug af en bamse. Dette på grundlag af, at jeg skulle ud at møde nogle nye omgivelser hvor jeg ikke havde kendskab til om hvorvidt børnene ville modtage min ankomst. Derfor blev det en bevidst styring hvor bamsen skulle være mit redskab. Hurtigt blev det til en naturlig tilstand, hvor det bevidste JEG blev sluppet fri og bevægelsen kørte af sig selv. Her oplevede jeg og følte mit samspil med børnene som let og rigtigt og bjørneline, børnene og jeg, levede os ind i bevægelsens verden sammen hvor vi glemte tid og sted. (Flow)
Didaktiske konsekvenser
DidaktikHiim og hippe er de pædagogiske overvejelser man gør sig, inden man sætter en aktivitet igang. Jeg har valgt kort, at nævne denne teori da denne skaber rammen om og reflektere over den virkelighed man også kan og vil møde/opleve. Her vil man kunne reflektere over om ens handling og idealer omkring undervisningens mål ud fra det tænkte og ud fra praksis. Her vil den didaktiske relationsmodel kunne bruges som en ramme når bevægelses undervisningen skal planlægges eller vuderes. ( pædagogens -Overvejelser) i forhold til den pædagogiske teori for at kunne forstå og udvikle praksis læring.
Litteratur:
Pædagogisk idræt- en bevægende pædagogik. Grethe Sandholm,Hanne Værum Sørensen
Bog: Mennesket i bevægelse. Anne Merete Kissow.Hanne pallesen.S.157-163.
Bog: Kroppens fænomenologi.2.udgave. af merleau-pontys

Mit liv er.....

Se hvad mit ansigt kan!

Mit liv er crazy Daisy! Hilsen Nikolai på 4År

Gæk Gæk Gæk.....

Har prøvet at lege lidt med film idag ,mens jeg bruger min dag på moderkærlighed til min syge datter. Vi ses Efter Påske ferien.

PAS På! Påske haren og hans venner kommer måske på besøg og hvem ved! måske han et påskeæg til dig vil bringe, hvis du ham en påske hilsen vil sende, med håb om du hans navn kan genkende?

Gæk Gæk Gæk mit navn det står med streger og ikke som det plejer _-_-_

Har tilbudt min kropslighed til byens Børnehave.

LEARNING BY DOING!

Større forståelse omkring sundhed, krop og bevægelse. Tager derfor ud i praksis.

Jeg har igennem en aftale, med Byens Børnehave i mariagerfjord kommune, aftalt at jeg vil tilbyde min frivillige hjælp hver torsdag. Jeg har fået lov til, at låne børnene hver torsdag fra kl 9-10. Her vil jeg lave morgen gymnastik og bevægelses lege med børnene. Jeg vil bruge mine undersøgelser til ,at kunne dokumentere og evaluere over forløbet. ideen med dettte forløb vil være en læring omkring vores tema 4.1 Hvor jeg vil kunne afprøve både min og børnens kropslighed igennem kropslig aktivivtet. ( learning by doing) Håber også jeg vil kunne bruge noget af dette til den store SKB eksamen ude i fremtiden.

Jeg har taget udgangspunkt ud fra sundhedsstyrelsens folder.

ifølge sundhedsstyrelsen:http://www.sst.dk/

Nye undersøgelser peger på, at bevægelse styrker de kognitive processer,

som forudsætter læring. Det kommer tydeligst til udtryk i de yngste

klasser. Bevægelse styrker både motorik, koncentrationsevne og skole præstationer.

Især børn, der har store motoriske problemer ved skolestart,

vil have glæde af motorisk træning.

AKTIVE BØRN TRIVES BEDRE

Bevægelse styrker børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning

for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets

indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er desuden bedre til at

håndtere oplevelser af succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet

og trivsel.

Undersøgelser peger på, at børn som bevæger sig:

· er glade for livet

· har et godt helbred

· føler sig mindre hjælpeløse

· er mindre morgentrætte

· har lettere ved at få venner

· er mindre ensomme

· føler sig mindre udenfor

Uden mad og drikke duer helten ikke.

Uge 13. SKB Mette.

Mandag. Startede dagen med bevægelse. Pædagogens kropslighed samt boldspil. Først blev vi delt op i grupper. Hvor hver gruppe skulle stå for forskellige områder. Her var og blev det pædagogens kropslighed som blev sat i fokus. Min opgave blev. Styrketræning parvis. Hvilke overvejelser skal man gøre sig Hvordan formidler vi vores ideer ud? Hvordan får vi brugt/ kommer rundt så alle de store muskler kommer i spil?( Arme, mave, ben, ryg, ) Gennemgang af teori: Bold basis/ praksis. Boldspil. Spillehjulet. Bold kultur. Her bliver det didaktik og metode i forbindelse med planlægning af sin undervisning. (de filosofiske grundsyn.) Det handler også om at turde springe ud i noget som man har mindre kendskab til. Bruge fantasien. Passe på med at holde ved det man kender. Fornyelse. Handling. oplevelse. Integrer alle i spillet. socialisering. Model for læreprocessen. I praksis. Boldens vidunderlige egenskaber. I uge 14 skal vi i dronningborg hallen. her står liselotte og jeg for opvarmning. (med bolden).

UGE 12 Mette 0g Lisbeth.

MANDAG.
Undervisningens filosofiske fundament.
Vi ved at de fleste har en mening om, hvordan ens egne handlinger, skal være for at den er god. Her gør vi os nogle:
1. Nogle idealer
2. Ud fra vores holdninger og værdier.
Men for at forstå hvilket menneskesyn de repræsentere om hvordan man opfatter læring og undervisning vil jeg opstille min forståelse af dette.

Meningsfulde sætninger er enten sande eller falske.
En syntetisk sætning kunne lyde. I Dag skal vi lege: Fantasirejsen. Her gør vi brug af vores sanser.
Et eksempel på en analytisk sætning er. Usund mad ingen motion = Fedme. Her vores matematiske/ logiske metode.
En meningsløs sætning er: Motion = sundere livsstil. Her Tillid til den kyndige ekspert.
Når vi skal undersøge, om den første sætning er sand, må vi bygge på vore sanser. Dens sandhed afgøres ved at deltage i aktiviteten.. Når vi skal afgøre, om det andet udtryk er sandt, må vi benytte matematiske og logiske metoder. I dette tilfælde må vi finde viden om dette og mærke dette på egen krop. Men hvis vi skal undersøge det tredje eksempel, opdager vi, at det er af en ganske anden art end de to første. Vi har nemlig principielt ingen mulighed for at undersøge om denne sætning er sand eller falsk - derfor er den meningsløs.
Alle disse sætninger må selvfølgelig udelukkes fra filosofien, hvis den skal stræbe efter at være videnskabelig. Herved forsvinder store dele af det, som traditionelt har hørt til filosofien, f.eks. etik, æstetik og religionsfilosofi. Filosofien har fået en naturvidenskabelig drejning og den naturvidenskabelige erkendelse sættes op som et ideal.
Alle disse sætninger må selvfølgelig udelukkes fra filosofien, hvis den skal stræbe efter at være videnskabelig. Herved forsvinder store dele af det, som traditionelt har hørt til filosofien, f.eks. etik, æstetik og religionsfilosofi. Filosofien har fået en naturvidenskabelig drejning og den naturvidenskabelige erkendelse sættes op som et ideal.
Etik
Man kan hævde, at vores etiske holdninger er udtryk for sociale instinkter. Når mennesker vælger at handle på bestemte måder, er der med andre ord tale om en adfærd, som kan forklares ud fra menneskets natur.
Når vi skal vurdere om en handling er etisk, må vi således undersøge, hvorvidt den er nyttig eller skadelig. Men hvad er nyttigt? etiske udsagn som følelsesudbrud. Når jeg hævder, at noget er godt, er der tale om et følelsesudbrud. Da følelser kan udtrykkes på forskellige måder, vil det være meningsløst at hævde, at nogle værdier er mere absolutte end andre.
Endelig kan etiske problemer betragtes som sproglige problemer. Her giver, man sig til at analysere etiske ord. Hvad kunne gøres anderledes?
Menneskesyn
Den analytiske filosofi har set naturvidenskabens forskning som et ideal for videnskabelighed. Dette gælder også, når man studerer mennesket. Hvis man vil være videnskabelig, må man studere det, der kan måles og vejes. Vi deles op efter køn, alder, uddannelse og arbejde uanset hvor forskellige vi end måtte være. Hvad man derimod ikke kan studere ved hjælp af denne metode er sjælen, vore tanker, følelser og holdninger. Mennesket betragtes her som et årsagsvæsen.
Vi ser alle forskelligt på undervisningens filosofiske fundament, om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, alt set ud fra hvad man vil opnå ud fra det enkelte individs budskab. Jeg tror vores svar kommer til, at afhænge af ens filosofiske grundholdning: Hvad er rigtigt eller forkert / Sandt eller falsk.

Uge 11. DKK.

DKK. Opgave . Uge 13. Anne.

Mandag arbejdede Emir og jeg med DKK opgave. Vi har valgt at tage udgangspunkt ud fra Århus kommunes mål for sprog og læsning. Vi arbejder videre omkring denne opgave, som vi skal fremlægge mandag i uge 13.

Emne: Århus Kommunes mål for sprog og læsning.
Århus kommunes fokus på læsning og sprog, har gennem de sidste 10 år har været skærpet opmærksomhed på læsning, dette er på grund af PISA undersøgelser viser den, at danske børn klare sig ganske betydeligt dårligt i forhold til andre lande vi sammenligner os med. På baggrund af disse blev lovgivningen reguleret til fordel for mere fokus på sprog og læsning.

Mål.
Alle børn og unge udvikler sprog og læse færdigheder, der gør dem i stand til at aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling , uddannelse og aktivt deltagelse i samfunds livet.
Del mål.
1. at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud ,skole, fritidsskole ungdomsskolefritid udvikler bevidsthed og viden om barnets sprog og læseudvikling, herunder sammenhængen mellem tale og skriftsprog.
2. At de 0-6årige børn udvikler et alderssvarende velfungerende talesprog, som viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget.
3. At eleverne vider udvikler, vedligeholder og anvender gode, fleksible læse færdigheder gennem hele skole forløbet som baggrund på kundskabens tilegnelse i alle skolens fag.

To sproget børn: Sprogscreening .Sprogscreeninger af børn med dansk som andetsprog er med til at sikre, at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog. På den måde får de det bedst mulige udbytte af deres skolegang.
Aarhus Kommune anvender Folkeskolelovens § 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. ( BUSBØRN)
§ DAGTILBUDSLOVEN § 11
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle 3-årige
børn i kommunen en sprogvurdering og
skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende
aktiviteter samt anden bistand.

Århus kommune har lavet en pjece som er oversat til mange forskellige sprog. B.la somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto.

www.aarhuskommune.dk/vi

Uge 11.

Så har vi i gruppen oprettet en blog. Denne blog hedder: DEN GRÅ VULKAN.
Det er på denne blog jeg her vil bruge det meste af min energi.

manglende undervisningstimer.

I dag er de pædagogstuderende igen i fokus i nyhederne. De studerende har for få timer, gennemsnittet ligger på ca 12 timer om ugen. De studerende bliver ikke gode nok når de skal ud i praksis. Denne nyhed ligger ikke godt i mine øre. Hvad mon mine, med studerende mener? Mon der på vores uddannelses papir kommmer til at stå. " deltids pædagog"

• UGE 9. Tirsdag.

Dagen startede med Program for DKK den 28. marts I dag har vi fået hilst på Mette som vi har i DKK.

Hvad er DKK? At give bruger gruppen mulighed for at udtrykke sig. Hvordan? Igennem dialog, anerkendelse, gentagelser, øvelser, Børn/Voksen dialog-reelt.

Mette lavede et oplæg om hvad vi skulle nå igennem undervisnings forløbet og hvilken retningslinjer vi skulle arbejde ud fra, i forhold til studieordning

Gennem gang af dagens tekst.

Mofologi: Bøjninger/ vi kan ikke altid høre hvad vi siger.

Semantik: Ordets indhold/ betydning.

Fonologi: Vigtig. gøres igennem stimulere igennem rim/ramser.

Kommunikative

Dagens opgave:Til mandag i uge 13.

• Sprogtilegnelse og sprogudvikling
• Teorier og tests
• Det demokratiske og inkluderende
• Børnelitteratur
• Randers kommunes praksis med børnehavebiblioteker. Kvalitetsudvikling af dagtilbud ved tværfaglige udfordringer.
• Unges kultur og sprog
  Sluttede af med "HVAD SIGER I TIL DET? "

Fokus på sprog – alle skriver et oplæg på en side og taler ca. 10 minutter. Da vi skal have tid at spørge og diskutere sætter vi lidt mere tid af.

9 – 9.45
Emir og Dorte ÅRHUS KOMMUNES MÅL FOR SPROG OG LÆSNING 9 – 9.20

gruppe arbejde. SKB.

• UGE: 9.Mandag d 28/2.
  
  Vi har i gruppen i dag arbejdet ud fra det skema som vi har fået udleveret af Susanne Tema 4.1 SKB opgave.
• Pædagogens kropslighed: Hvor vi skal filme os selv under en aktivitet.
  
• SKB opgaven omhandler følgende:
  Ud fra vores specialiseringsmålgruppe hos de 3-6 årige fra ude børnehaven Langå Skal der udarbejdes en udviklingsopgave omhandlende: sundhed, krop og bevægelse
  Vi arbejder videre på sagen.

Så er vi gået ind i tema 4.1

Pyha nu er start skudet gået i gang i vores nye tema 4.1. Som er SKB, pædagogik, DKK. Ikke helt en god start, Bare ramt af sygdom, så har ikke overholdt min pligt i forbindelse med denne blog.
Jeg starter derfor her:
Gruppe arbejdet er skudt igang igen. Denne gang er jeg i gruppe med Anette, Solveig ,Casten N.
Vi har i gruppen valgt ikke, at oprette en ny blog, men at vi hver især opretter en ny etikette under vores nuværende blog. Så alle mine oplysninger findes derfor under Tema 4.1.

fastelavn.

Så er eksamen overstået , det har været dejligt at kunne hvile hovedet lidt. Men helt sikkert et dejligt tema. I næste uge går vi ind i tema 4. Spændende hvad der venter her. Uden for mit vindue falder sneen, og jeg sidder og tænker på om det er gået min datter godt til fastelavn. Hendes tema i år blev zombi brudepige. Vi har brugt lang tid på at lave kostume. Vi har syet og klippet og lavet brude buket. Og her til morgen skulle sminken lægges.

I nutiden er det børnene, som fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage
Hvornår er det fastelavn? Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts. Hvordan fejredes højtiden i gamle dage?Helt op til ca. år 1900 var fastelavnen stort set en voksenfest.En af de mest sejlivede traditioner i den forbindelse er den, hvor karlene red fra gård til gård og fik en dram hvert sted, inden de mødtes ved for eksempel gadekæret, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden.Den skik praktiseres sågar endnu enkelte steder i Danmark. I dag er det dog mest rideklubber og lignende, som slår katten af tønden, mens de sidder højt til hest.
AnnonceAndre gamle skikke var at klæde sig ud og tage maske på for derefter at løbe rundt på gader og stræder for at skræmme hinanden. Samt at tage på maskerade.Meget af det minder umiddelbart om nutidens fastelavn. Men førhen var det altså de voksne, der primært fejrede fastelavn – og bestemt ikke børnene, som i stedet undrende så til, når de voksne skejede ud med udklædninger, fester og rigelige mængder alkohol.Dette ændrede sig imidlertid radikalt i løbet af 1900-tallet, og i dag er fastelavnen i Danmark stort set en børnefest, selvom man enkelte steder er begyndt også at holde karneval for de voksne.Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften. Hentydningen til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og varer lige indtil påske, er ligefor.Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden - karneval som i carne vale, altså farvel kød eller uden kød. For i fastetiden op til påske må man ikke spise kød.
Hvad hedder fastelavnsdagene?Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden, for eksempel i idrætsforeninger eller boligforeninger.Men også mange kirker har specielle børnegudstjenester til fastelavn, som regel med efterfølgende tøndeslagning og bollespisning.Fastelavnssøndag var en af de sidste dage, hvor man førhen måtte spise kød. Derfor hed den også flæskesøndag.Herefter følger fastelavnsmandag, hvor nutidens børn igen klæder sig ud – denne gang for at slå katten af tønden i skolen, børnehaven eller vuggestuen.Førhen var denne dag også helliget fest og kødspisning ligesom flæskesøndag, og den hed derfor også flæskemandag.Den tredje dag er hvidetirsdag, som stort set ikke fejres mere – men hvor man tidligere spiste såkaldt fin, hvid mad som hvidt hvedebrød eller måske mælk med hvedeboller i.Dagen er en slags overgangsdag, inden den sidste dag i fastelavnen, der samtidig også er den første dag i fasten. Fastelavnsbollerne stammer oprindeligt fra denne dag.Den fjerde dag er askeonsdag. Den fejres stort set heller ikke mere, men var tidligere en bods- og andagtsdag, hvor man fik malet et sort kors af aske i panden, når man angrende og bevidst om sine synder mødte op i kirken.Askeonsdag starter også den 40 dages lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.Hvilke fastelavnsskikke findes der?Fastelavnens overskrift er at feste, inden det er tid til at faste. Derfor al maden, al drikkeriet og alle festerne. Men højtiden drejer sig også om at bekæmpe ondskaben.Derfor slår man katten af tønden. Katten var engang et symbol på ondskab og ved at slå den ihjel i tønden, som man gjorde langt op i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel, mente man.På samme måde blev fastelavnsriset brugt til at slå de syndige tanker – og dermed ondskaben – ud af mennesket. I dag bliver vi forældre, vækket af stolte unger, som selv har lavet flotte fastelavnsrise i skolen eller børnehaven. Udklædning og masker havde derimod en dobbelt funktion. For både kunne de skræmme det onde væk, men de var også sjove.Fastelavnsbollerne har derimod intet at gøre med hverken afskrækkelse eller morskab. De symboliserer blot en sidste chance inden påske for at få lidt lækkert at spise.

problemstilling

hej derude håber det går alle godt.
Jeg har siddet og kæmpet med en masse problemstillinger, men er kommet frem til denne.
Håber der er nogle der vil give lidt respons på denne.


Hvordan kan pædagoger i en SFO, igennem forældresamarbejdet skabe trygge rammer for børns sociale og samfundsmæssige fællesskaber?

Spændende og lærerige dage.

Uha Uha disse dage, skulle vi ha haft nogle flere af.

To gode dage med en masse spændende vinkler på: hvad man kan få for meget af, og hvordan man finder den rette balance i pædagogisk praksis.

Individet:

IIS Karen.
I følge Hammershøj og individet:
Nævner han 5 vigtige punter omkring individet.
1. Hæmmet sans for selvdannelse.
2. Afhopperfornemmelse ved selvdannelse
3. Utilskrækkeligheds fornemmelse ved selvdannelse.
4. Almagtsfornemmelse ved selvdannelse.
5. Oprørsfornemmelse ved selvdannelse.
Her gælder det om at finde en balance for, at kunne danne sig selv som individ.

analyse af case og generelt problem.

IIS: Karen.
mandag og tirsdag har vi haft om analyse. Antropologisk kultur analyse: Eksempel på mikro og makro kontekster. Her, at kunne begrunde sine handlinger, Forstillinger og Artefakter en fagligt begrundende sammenhæng mellem tre elementer. Her bliver ordet, at kunne argumentere ud fra de undersøgelser man har udvalgt. her kunne det være de/den sociale situation/er (MIKRO) som undersøges. En social situation består af tre dele:

Deltagende aktører, aktiviteter og lokalitetenSpradley

Igennem sine undersøgelser, kan man udarbejde en matrix som er et skema/diagram hvor man igennem sine deltagerobservationens proces, vil kunne beskrive forholdet mellem variablerne i de sociale situationer. Igennem skemaet vil man kunne få et overblik mellem sammenligningerne af variablerne.

Der er 9 variabler: Fysik rum, aktørene; aktiviteterne, objekterne, handlingerne, events, tid, mål, og følelser..

At kunne analysere en case eller et problem handler om, at kunne idendificere problemet og dets kompleksitet og omvise mulige pædagogiske handle og løsnings muligheder: At kunne nedbryde: en helhed: at kunne afdække er samspil. At kunne argumentere over for de dobbeltheder, dilemmaer, etiske og samfundsmæssige brudlinjer der opstår i den pædagogiske praksis.

Dagens debat.

Efter Tidligere indslag om Pisas seneste målinger om, at børn læser færre bøger for sjov, kunne det være interessant, at høre jeres mening omkring dette.
Hvordan kan vi som pædagoger styrke børn og unge i historie og bøger.

Ifølge Luhmann Har medierne en kæmpe magt i forhold til hvordan vores børn og unge bliver præget af disseBrejnrod Poul: bog Sociologi:S.169-174. Kan Pisas nye målinger skyldes, at grunden til at vores børn og unge mister interessen til at læse for sjov, måske skyldes mangel på omtale igennem medier og reklamer?
Eller ligger begrundelsen meget dybere?

Nye PISA Målinger i dagens medier.

Nye PISA målinger siger at danske børn idag læser færre bøger for sjov. Men det gælder ikke her i huset: Her bliver læst Gåsehud Horrorland.