Studiespørgsmål til de udleverede tekster om Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence
Hvad er forskellen på det ”brede/positive” sundhedsbegreb og det ”snævre/negative” sundhedsbegreb?
Hvorfor bredt? Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på - vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden.
Hvorfor positivt:Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt.
Begrebet inkluderer:
Livsstil – den måde, vi vælger at leve på (f.eks. vores spise- eller motionsvaner).
Levevilkår – de rammer, vi har at vælge indenfor (f.eks. vores arbejds- eller boligsituation).
Livskvalitet– det, som giver os følelsen af glæde (f.eks. leg).
Fysisk velvære – tilfredshed med vores krop (f.eks. at føle sig rask).
Psykisk velvære – tilfredshed med vores sind (f.eks. vores selvværd).
Socialt velvære – vores evne til at indgå i et fællesskab (f.eks. at få gode venner).
Begge dimensioner må medtænkes, hvis man vil arbejde med WHO`S sundheds definition i praksis.
Beskriv de 5 delkomponenter der er centralt for handlekompetencebegrebet
INDSIGT. Når man arbejder med udvikling af indsigt finder man svar og bud på hvorfor (hvorfor gør han/de netop sådan? hvorfor mener han/de sådan?, hvad er historien bag fænomenet? hvem og hvad har indflydelse på fænomenet, hvilke interesser ligger bag? hvad betyder det for ... osv.).
VISIONER: At kunne udvikle børn/unges evne til at formulere visioner er væsentlig af flere årsager. For det første er det nødvendigt at kunne tænke i alternativer og kunne tænke anderledes og fantastisk, hvis sundhedsmæssige forhold skal ændres. De sundhedsmæssige udfordringer, den enkelte og samfundet er stillet over for i dag, løses ikke ved vanetænkning. Der er brug for fantasi og kreativitet.
ENGAGEMENT Det er helt afgørende for hvordan pædagogen formidler sit budskab, så brugerne har medbestemmelse til de emner og handlinger, der diskuteres og evt. sættes i værk. Det er derfor vigtigt, at pædagogen tager udgangspunkt i det brugerne er optaget af, i brugernes forudsætninger, og at brugermedbestemmelsen tages alvorligt. Brugerne skal ville indholdet ud fra de råd og den vejledning, og disse råd skal give plads til, at brugernes optagethed og vilje til forandring kommer i spil.
HANDLEERFARING. Handleerfaringer i sundheds perspektiv ud fra sundhedsfremmende/ forbyggende råd til, familie, børn og unge er feks erfaringer med, at påvirke og forandre på forhold, som har betydning for sundhed og trivsel. Erfaringer af denne særlige type bidrager til udviklingen af brugernes handlekompetence. Brugerne kan feks opstille forslag til handlinger rettet mod sig selv/ sine kammerater og eller for samfundet. Disse handlinger kan være som aftaler. Feks. aftaler omkring alkohol i forbindelse med skolefester osv.Aftaler om at man vasker hænder inden vi spiser ellers bliver vi syge. OSV.Skabe gode vaner i hverdagen. Som feks indrage morgen gymnastik som en del af instituationskulturen.At man selv skal have været med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk at handlingen skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand. Vi bliver præget af de yder vilkår.Handlingerne giver vigtige erfaringer i, hvordan man kan handle personligt, og hvordan man kan handle i et demokratisk samfund. Derved får brugerne indsigt i egne og fællesskabets muligheder.
KRITISK SANS.
