Pædagogens kropslighed SKB Mette.

Pædagogens kropslighed SKB. Mette.
Indledning
Måske handler det bare om hvordan man kommer ind af døren( Kropsfortælling) Eller prøver Bevægelsespsykologien at fortæller noget om, at kunne se og finde kunsten igennem bevægelsen, i al kommunikation og, at se al kommunikation som bevægelse "Energi". Kan det være en læreproces som fører til kropslig viden, men hvor det ikke altid bliver muligt, at sætte ord på og hvor læreprocessen i stedet forbliver sanselig og tavs. Hvor man her igennem disse læreprocesser finder ud af, at ens kropsbevidsthed bliver til en spændende og udviklende ubevidsthed. Alt dette vil jeg prøve at finde frem til når jeg skal observere mig selv på film i samspillet med 15 dejlige børnehave børn fra 3-6år . Vil det lykkes mig, at vise mine egne erfaringer og den læring jeg har fået og oplevet igennem, min egen kropslige verden. Dette må blive filmens fortælling.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt ud fra Merleau-Pontys. pga. Af hans kropslige tilgang til verden.
Maurice Merleau-Ponty (1908-1961), fransk filosof. Merleau-Ponty er en af de mest fremtrædende tænkere i det 20. århundrede. Han er berømt både som kritiker og nyudvikler af fænomenologi og marxisme. Han blev uddannet samtidig med eksistentialisten Jean-Paul Sartre og gjorde akademisk karriere i det franske universitetssystem. Han endte som professor ved det prestigiøse Collège de France.
Senere i Phénoménologie de la perception udvikler Merleau-Ponty en kropsfilosofi, der er en omfattende analyse af menneskets sansning og dets kropslige væren-i-verden. http://www.leksikon.org/art
Kroppen som centrum for erfaring og erkendelse
Baggrunden for Merleau-Pontys forståelse af intersubjektivitet, er koblet til hans anskuelse af kroppen. Intersubjektivitet betyder, at mennesket gennem kroppen forholder sig til andre mennesker og til det, det er midt i og en del af. Han opfatter ikke mennesket, som er reflekterende som adskilt fra kroppen, men derimod ser han mennesket som eksisterende og deltagende i verden som et kropsligt subjekt. Ifølge Merleau-Ponty er kroppen centrum for erfaring og erkendelse, hvor ens kropslig tilgang får betydning for hvordan man kan lære, at erfare verden gennem kroppen, så man bedre kan forholde sig til hinanden og blive mere nærværende i de ting man foretager sig. Merleau-Ponty mener, at vi som kropsligt eksisterende mennesker ikke står anskuende uden for verden, men vi er selv en del af verden. Han tydeliggør, at alle kroppe er synlige for andre. Vi som mennesker ser ikke andres kroppe som objekter, men derimod som subjekter, som meningsfulde, og de indbyder til kommunikation. Desuden mener Merleau-Ponty, at sprog og refleksion har en stor rolle, når mennesket skal begå sig i livet og i verden. Kropslige og sproglige udtryk. Her er både krop og ord vigtige for at kunne opnå en forståelse af og evne til at reflektere over verden, derfor er bevægelse og refleksion igennem min aktivitet centralt for, at børnene kan erfare sammen og med sig selv.MerleauPonty piontere, at vi som mennesker er involverede i vores aktiviteter og handlinger at perception og kropslige aktiviteter er knyttet sammen.
Læring og tilgang til verden
Inden for fænomenologien ses kroppen som værende, nemlig at vi kropsligt er rettet mod verden, og kroppen skal derved forstås som en adgang til verden. Kroppen er rettet mod verden, og den bliver rettet af verden. Med dette menes, at her retter børnene sig ud mod verden og andre, men samtidig retter de sig efter det, de oplever i mødet med andre. Kroppen er udgangspunkt for forståelsen af omgivelserne og ens situation. I denne forståelse har eller er menneskekroppen et forhold til sin omverden, og vi både er en krop og har en krop.
Bjørneline kommer på besøg.
Jeg har igennem min aktivitet besluttet, at gøre brug af en bamse. Dette på grundlag af, at jeg skulle ud at møde nogle nye omgivelser hvor jeg ikke havde kendskab til om hvorvidt børnene ville modtage min ankomst. Derfor blev det en bevidst styring hvor bamsen skulle være mit redskab. Hurtigt blev det til en naturlig tilstand, hvor det bevidste JEG blev sluppet fri og bevægelsen kørte af sig selv. Her oplevede jeg og følte mit samspil med børnene som let og rigtigt og bjørneline, børnene og jeg, levede os ind i bevægelsens verden sammen hvor vi glemte tid og sted. (Flow)
Didaktiske konsekvenser
DidaktikHiim og hippe er de pædagogiske overvejelser man gør sig, inden man sætter en aktivitet igang. Jeg har valgt kort, at nævne denne teori da denne skaber rammen om og reflektere over den virkelighed man også kan og vil møde/opleve. Her vil man kunne reflektere over om ens handling og idealer omkring undervisningens mål ud fra det tænkte og ud fra praksis. Her vil den didaktiske relationsmodel kunne bruges som en ramme når bevægelses undervisningen skal planlægges eller vuderes. ( pædagogens -Overvejelser) i forhold til den pædagogiske teori for at kunne forstå og udvikle praksis læring.
Litteratur:
Pædagogisk idræt- en bevægende pædagogik. Grethe Sandholm,Hanne Værum Sørensen
Bog: Mennesket i bevægelse. Anne Merete Kissow.Hanne pallesen.S.157-163.
Bog: Kroppens fænomenologi.2.udgave. af merleau-pontys