I Danmark er jeg født....

Kan varmt anbefales. Erika har oplyst om denne bog på studienet. Hurtig levering og så helt GRATIS.....

konsekvens pædagogikken vender tilbage............

Så lige i nyhederne, at man på en skole ville til ,at tage konsekvens pædagogikken i brug igen.
Her lød det således: Hvis man kommer for sent eller har glemt sine ting , får man den store ære, at komme til rengørings rummet, hvor der her ventende, står en rengøringsvogn klar til eleverne.. DET virker kunne nogle lærer konkludere ... Og eleverne" syntes selv det var en god ide." HI HI... Så mon ikke det bliver spændende for os studerende at se, hvad der venter os i den nærmeste fremtid?

GRØN som håbets farve.......................

min rapport :Problemstilling.

Hvordan kan pædagogen i det tværprofessionelle samarbejde med sundhedsplejersken, fremme barnets sundhed og trivsel i dagtilbud 3-6år og, hvilken rolle spiller forældre samarbejdet i den tværfaglig indsats?

Måske bliver det? Problemstilling

Hvordan kan pædagogen i det tværprofessionelle samarbejde med sundhedsplejersken samarbejde omkring er barns sundhed og trivsel i institution 3-6år og, vil kommunikationen få betydning for forældre samarbejdet?

Hvordan kan pædagogen i det tværprofessionelle samarbejde med sundhedsplejersken saarbejde i institution 3-6år, omkring trivsel og sundhed og, hvilken råd og vejledning kan man igennem samarbejdet give til forældre, med brug for særlig støtte?

Hvordan kan pædagogen i det tværprofessionelle samarbejde med sundhedsplejersken, samarbejde omkring et barns sundhed og trivsel i institution 3-6år og, hvilken betydning vil kommunikationen få for forældre samarbejdet?

Hvordan kan pædagogen i det tværprofessionelle samarbejde med sundhedsplejersken, samarbejde omkring et barns trivsel og sundhed i dagtilbud 3-6år og , hvilken rolle spiller forældrene i den indsats det tværfaglige teams giver? råd og vejledning til forældre som har brug for særlig støtte?

Hvordan kan pædagogen i det tværprofessionelle samarbejde, med sundhedsplejersken i en helheds orienteret indsats, samarbejde omkring et barns trivsel og sundhed i dagtilbud 3-6år og, hvilken rolle spiller forældrene, i den tværfaglige indsats?
,?måske ikke? hvad bliver det ?eller ikke?

pæd susanne Case

tirsdag den 5. oktober 2010

opgave fra Susanne d.5/10-10
Udarbejdet af Lene,Dorte og Aygül.
Case om tværfagligprofessionelt samarbejde. Hvordan kan en hjemmevejlederen i samearbejde med de tværprofessionelle samarbejdspartner sikre Irenes og hendes families trivsel?
Ved at danne et godt tværfagligt samarbejde i mellem de professionelle der har med Irene og familien at gøre.
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevant at indrage i arbejdet med casen. Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spille/kan spille for Irene og hendes familie?
Lærer: underviser og vejlederSagsbehandler: Hjælp og rådgivningPsykolog: vejledning via samtalerPPR :Hjælper børn mellem 0-17 år og deres familie med råd og vejledning.Mentor:(hjemmevejleder)Hjælper til så hverdagen fungere, at børnene kommer i skole, for noget at spise osv.Sundhedsplejerske: Ser på trivsel og udviklingen.Læge: Undersøger og behandler.Pædagog: Giver omsorg, anerkendelse og udvikler.Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller / kan spille for Irene og hendes familie?Som forældre/ikke professionelle burde man være omsorgsvigende.At man giver barnet tryghed og at barnet bliver socialiseret.Din rolle som professionel.

Hvilken værdier er din indsats funderet på? Som pædagog skal man have medmenneskelige værdier. Man skal kunne give tillid, anerkendelse og omsorg og respekt ( ressourcer ud fra Irene), se det positive fra hendes vinkel.
Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for? Det som vi kan læse ud fra casen vil det være en ide at børnene kom i familie pleje. Evt. anbringe børnene fra hjemmet, da de professionelle kan vare tage børnenes behov. Man kunne også arbejde henimod forældremyndigheden, så det måske er mor som får hele forældremyndigheden.
Udviklings kompasset:
Didatiske udviklingfelt:Begrunde hvorfor og hvordan man kan gøre det bedst for familien.Sociologisk og kulturanalystisk udviklingsfelt: Sociale arenaerHvad er det for en familie vi har med at gøre (kulturer).-livstil-hvordan fungere deres hverdagPædagogisk udviklingsfelt:-At fungere som rådgiver for andre professionelle, forældre og målgruppen.-At reflektere over dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde.-At blive bevidst om egen vilje og vision for målgruppen.

Pæd-uge 39.

Svar på opgave i pæd Susanne Baumann Ravn.
* Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevant at inddrage i arbejdet med min case:
1. sundhedsplejerske
2. ppr: psykolog.
3. Pædagog.
Jeg vil bruge sundhedsplejersken i min skriftlige opgave.

Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Da min case handler meget om udvikling og sundhed, Har jeg valgt sundhedsplejersken, da disse kompetencer og den faglighed ligger bag sundhedsplejerske uddannelsen . Hun vil kunne komme med råd og vejledning omkring børnenes trivsel og udvikling i samråd med forældre og pædagoger. Se også: Etikette: Sundhedsplejerske i blog:

Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen:
forældre rolle bliver en afgørende del af at kunne komme videre med problemstillingen.
* Samtykke
* Dialog
* Omsorgsgivere
* Relationer
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om/ hvorfor netop disse spørgsmål?
Jeg har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvorvidt jeg vil gribe dette an.

Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din insats funderet på.
Min rolle som professionel ud fra de værdier som jeg skal videre give, bliver igennem omsorg, empati, anerkendelse. Vise respekt/forståelse være ærlig og åben over for forældre, kolleager, Andre professioner, organisationer, for at kunne yde det bedste for barnet/ den unge, samt deres forældre for at kunne nå og få de bedste resultater/mål for barnet/ den unge for deres trivsel og udvikling.

Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete insats i praksis.
man kan godt se på verden med forskellige briller på , man behøver ikke at være enige, men man skal kunne gå i dialog med den. Her vil sammenhængen mellem mine værdier og ude i praksis vise sig som et foreløbigt standpunkt, hvor jeg som professionel også vil kunne tolerer andres synspunkter. På den måde vil man kunne opnå en samlede proces inden for de rammer, den lovgivning , Ansvar , organisatoriske betingelser, samfundvilkår, ved den rolle man selv spiller for målgruppen og den rolle andre professionelle og voksne spiller for den målgruppen man har med at gøre.

Sundhedsplejerske uddannelse.

Sundhedsplejerske
Citat fra udannelses guiden, undervisnings ministeriet http://www.ug.dk/


"Sundhedsplejerskens vigtigste arbejdsområde er børns udvikling.
Sammen med forældrene er sundhedsplejerskens opgave at bidrage til, at børn får en sund opvækst. Som sundhedsplejerske besøger du familier med børn under et år. Her undersøger du barnet og taler med forældrene om barnets trivsel og udvikling. Hvis barnet er sygt og har behov for behandling, skal du henvise forældrene til en praktiserende læge.
Arbejdet som sundhedsplejerske er selvstændigt, ansvarsfuldt og kræver gode samarbejdsevner. Man skal have interesse for sociale og sundhedsmæssige vilkår og evne til at få kontakt med både børn og voksne.
Om jobbet
Familier med børn under 1 år får med jævne mellemrum besøg af en sundhedsplejerske, hvis arbejde består i at bidrage til, at børn og unge får en god og sund opvækst.
Hvis barnet har behov for anden form for behandling, støtte og omsorg, skal du formidle kontakt til den tværfaglige gruppe i kommunen, som tager sig af indsatsen for børn med særlige behov. Sundhedsplejersken vil ofte være medlem af gruppen.

Hjemmebesøg - Sundhedsplejersken aflægger besøg hos barnet og de nybagte forældre.
Sundhedsplejersken holder også åbent hus, hvor forældre kan få vejledning og svar på spørgsmål, og sundhedsplejersken laver arrangementer for forældregrupper, der på den måde kan lære andre forældrepar i samme situation at kende.
Når børnene bliver større, foregår sundhedsplejerskens arbejde på skolerne. Her bliver børnenes helbred undersøgt (bl.a. højde, vægt, syn og hørelse), lige som sundhedsplejersken har samtaler om sundhed med det enkelte barn eller med grupper af børn.
Hvis der er noget i vejen med et barn, sørger sundhedsplejersken for, at det kommer til læge. De kontakter forældrene eller sørger for anden hjælp.
Sundhedsplejersken vejleder også skolernes personale i sundhedsmæssige spørgsmål og indgår i sundhedspædagogiske aktiviteter på skolen.
Herudover rådgiver og vejleder sundhedsplejersken personalet i daginstitutionerne og de kommunale dagplejere.
Endelig har sundhedsplejerskerne en del administrativt arbejde, og de fleste deltager i undervisning. De tilrettelægger fx undervisningsforløb om rigtig ernæring for børn, i forebyggelse af ulykker og indeklimaproblemer"

Sundhedsplejerske uddannelse.

http://www.ug.dk%20undervisnings%20ministerie/

Sundhedsplejerske.

Som sundhedsplerske beskæftiger du dig med sundhedspleje i forhold til børn og unge.
Du undersøger og følger børnene, fra de er under et år, til de går ud af folkeskolen. Du rådgiver og vejleder deres forældre.
Uddannelsen er en videreuddannelse for sygeplejersker og indeholder både teori og praktik.

Om uddannelsen:
På uddannelsen til sundhedsplejerske lærer du om sundhedsfremme og sygdomsforbyggelse i forhold til børn og unge. Uddannelsen veksler mellem teoretiske og praktisk undervisning. Den normerede studietid er på 1 årsværk.

Du bliver undervist inden for følgende hovedområder:
* Sundhedsplejen som institution og organisation
* Børn, unge, børnefamilier og lokalsamfund
* Teorier og metoder i sundhedsplejen
* Sundhedsplejerskens personlige kvalifikationer
* Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og koordination
Uddannelse sted: København eller Århus.

Optagelse og adgang:
1.Dansk autorisation som sygeplejerske
2.2 års ansættelse som sygeplejerske på fuldtid, heraf 8 måneder på en pædiatrisk 3.specialafdeling eller godkendt børneafdeling og 4 månders fultidspraksis som hjemmesygeplejerske.
Dine praksiserfaring må ikke være mere end 5 år gammel.

Fremtidsmuligheder:
Sundhedsplejersker er kommunalt ansatte, og en stor del af arbejdet udføres i privat hjem, på skoler, i daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. Du har også mulighed for at arbejde på sygehusenes børneafdelinger eller undervise på uddannelsesinstitutioner for social- og sundhedsuddannelserne.

Så er jeg på igen! men med nye informationer: Jeg har valgt helt nye veje: SÅ derfor bliver det enten sundhedsplejersken eller psykologen som min anden profession. Jeg har også ændret lidt i min case, men ellers så tror jeg ,at jeg er ved at få fodfæste på mine ting igen. PYHA!

tværprofessionel arbejde Spørgsmål:iis.

Tværprofessionelt samarbejde: IIS.
Af: Carsten, Anette og Dorte.

Spørgsmål til overvejelse: Susanne tema 2.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?

1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen, for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge. Her lærer de, at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionelle, har en viden om børn og unges selvstændighed, og ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.

2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting, da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheder i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov for, at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved, at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre, børnene og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagens forskellige sociale arenaer.

Spørgsmål. Side 69.

1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen, tilrettelægge et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger, hvilken, signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.

Spørgsmål side 74.


1. De mekanismer, der spiller ind hos børn og de unge som fører til, at de ikke bliver integreret socialt , kan være påvirkninger fra familien , venner , fritids interesser , de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de er ikke bliver eller føler sig ekskluderet.
3. dette kan feks gøres ved, at skabe nogle nye relationer, feks. Ved ,at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som man måske ikke har snakket særlig meget med osv osv.

PPR som det næste skridt.

Jeg har i dag været på besøg hos en Børnehave, hvor jeg i samarbejde med Børnehavens leder og en anden pædagog i Børnehaven har lavet en aftale. Her har vi i fællesskab,haft en dialog, om min problemstilling i min case. Ud fra min problemstilling i min case kom vi frem til ,at det næste skridt, i mine undersøgelser ville blive ,at skulle samle data og kontakte PPR.

HURRA HURRA FOR BLOGGER.

HEJ ALLE.
Ville lige høre, om det kun er mig, her nord på ,der aldrig kan komme ind på studienet??? . håber ikk der ligger nogle vigtige beskeder. Vil derfor ,sige hurra hurra for bloggen er ikk så ringe endda, "Husk! spis fisk mindst 3 gange om ugen" Hilsen her fra. Vi ses i morgen.

tema 2. samarbejde.

Jeg har i dette afsnit valgt, at tage udgangpunkt ud fra Andy Højholdts bog: Den tværprofessionelle praktiker, fordi jeg syntes, han beskriver på en god og forståeligt måde, om de forskellige former og forhold for samarbejde.
bog: Andy Højholdt:Den tværprofessionelle praktiker. S.39.

Når vi taler om tværfagligt samarbejde er det: Personer der behersker et specifikt afgrænset viden/ fagområde der samardejder.

Når vi taler om tværsektionelt samarbejde er det: Ansatte under forskellige myndigheder der samarbejder.

Når vi taler om tværprofessionelt samarbejde er det: Uddannede og anerkendte proffessioner der samarbejder.

Men vi skal huske at skelne mellem når det: Tværprofessionelt samarbejde, som foregår kontinuerligt som en del af det daglige arbejde-ofte i samme organisation.

Hvor tværprofessionelt samarbejde periodisk- ofte er i forbindelse med bekymringsdrøftelser som omsorgsvigt og overgang mellem pædagogiske organisationer.

tema 2. IIS.

Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgsvigt, overgreb eller ligende situationer. Det er således tilskrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved. I disse tilfælde skal de sociale myndigheder også indrages med det sammen.
Underretningspligten indtræder kun, hvis det ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide gennem dialog med forældrene og barnet eller den unge.
socialpædagogisk reglsamling s. 201. kap2.

tema 2. IIS.

Serviceloven § 153 underretningspligt.

Jeg vil i dette afsnit, komme ind på, hvem og hvordan, man skal forholde sig, når man får kendskab til ,at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte.

Underretningspligten i §153 påhviler alle offentlige ansatte og andre med offentligt hverv. Herunder også ansatte ved statsforvaltningen.
Underretningspligten omfatter derudover: Privat praktiserende læger, ansatte ved fri grundskole/kostskoler. Dagpasningstilbud, der er drevet som selvejende institutioner, samt opholdssteder, krisecentre, familiepleje, behandlingstilbud samt andre private tilbud som er ansat af det offentlige system.

Det vil sige at underretningspligten er en personlig pligt, som både gælder for fagpersoner og den almindelige borger, når den pågældende får kendskab til eller formodning om, at et barn eller ung har brug for særlig støtte.

hvis jeg som person, udøver offenligt tjeneste eller hverv, SKAL der underettes til kommunen, hvis der under udøvelsen, af tjeneste eller hvervet, får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung under 18år, har behov, for særlig støtte.

case tema 2.

For, at kunne løse de mange opgaver tilfredsstillende ,er vi afhængige af ,et godt tværprofessionelt samarbejde. Her er faglig viden og ekspertise baggrund, en vigtig del af ens hverdag.Det er, vigtigt ,at man ikke går ind, at afskiller dem ad, fordi de bliver en forudsætning for, at opnå det bedste for børnene og de unge.


Case:

Efter længere tid, har jeg som pædagog, lagt mærke til, at søskende parret Mette og søren, er blevet hentet, af mange forskellige personer, på det sidste. Mette og Søren går i Børnehaven Lærkebo, hvor de begge går på stuen stærkassen. Mette og Søren bor hos deres mor og har ikke nogen kontakt til deres far.Jeg er primær pædagog, for begge børn og har over længere tid observeret de to børns trivsel. De to børn, er meget glade, for hinanden og leger ofte alene sammen. Jeg har også over længere tid lagt mærke til, at deres tøj ikke bliver skiftet. Tit kan de have det samme tøj på hele ugen hvilket også kan ses og lugtes. Deres madpakker, er heller ikke optimale, Mette og Søren, er altid mere sultne, når de har, spist deres madpakker. Jeg har flere gange nævnt dette for børnenes mor, men uden held.

tema. 2. pæd