Svar på opgave i pæd Susanne Baumann Ravn.
* Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevant at inddrage i arbejdet med min case:
1. sundhedsplejerske
2. ppr: psykolog.
3. Pædagog.
Jeg vil bruge sundhedsplejersken i min skriftlige opgave.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Da min case handler meget om udvikling og sundhed, Har jeg valgt sundhedsplejersken, da disse kompetencer og den faglighed ligger bag sundhedsplejerske uddannelsen . Hun vil kunne komme med råd og vejledning omkring børnenes trivsel og udvikling i samråd med forældre og pædagoger. Se også: Etikette: Sundhedsplejerske i blog:
Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen:
forældre rolle bliver en afgørende del af at kunne komme videre med problemstillingen.
* Samtykke
* Dialog
* Omsorgsgivere
* Relationer
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om/ hvorfor netop disse spørgsmål?
Jeg har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvorvidt jeg vil gribe dette an.
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din insats funderet på.
Min rolle som professionel ud fra de værdier som jeg skal videre give, bliver igennem omsorg, empati, anerkendelse. Vise respekt/forståelse være ærlig og åben over for forældre, kolleager, Andre professioner, organisationer, for at kunne yde det bedste for barnet/ den unge, samt deres forældre for at kunne nå og få de bedste resultater/mål for barnet/ den unge for deres trivsel og udvikling.
Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete insats i praksis.
man kan godt se på verden med forskellige briller på , man behøver ikke at være enige, men man skal kunne gå i dialog med den. Her vil sammenhængen mellem mine værdier og ude i praksis vise sig som et foreløbigt standpunkt, hvor jeg som professionel også vil kunne tolerer andres synspunkter. På den måde vil man kunne opnå en samlede proces inden for de rammer, den lovgivning , Ansvar , organisatoriske betingelser, samfundvilkår, ved den rolle man selv spiller for målgruppen og den rolle andre professionelle og voksne spiller for den målgruppen man har med at gøre.
tirsdag den 28. september 2010
Sundhedsplejerske uddannelse.
Sundhedsplejerske
Citat fra udannelses guiden, undervisnings ministeriet http://www.ug.dk/
"Sundhedsplejerskens vigtigste arbejdsområde er børns udvikling.
Sammen med forældrene er sundhedsplejerskens opgave at bidrage til, at børn får en sund opvækst. Som sundhedsplejerske besøger du familier med børn under et år. Her undersøger du barnet og taler med forældrene om barnets trivsel og udvikling. Hvis barnet er sygt og har behov for behandling, skal du henvise forældrene til en praktiserende læge.
Arbejdet som sundhedsplejerske er selvstændigt, ansvarsfuldt og kræver gode samarbejdsevner. Man skal have interesse for sociale og sundhedsmæssige vilkår og evne til at få kontakt med både børn og voksne.
Om jobbet
Familier med børn under 1 år får med jævne mellemrum besøg af en sundhedsplejerske, hvis arbejde består i at bidrage til, at børn og unge får en god og sund opvækst.
Hvis barnet har behov for anden form for behandling, støtte og omsorg, skal du formidle kontakt til den tværfaglige gruppe i kommunen, som tager sig af indsatsen for børn med særlige behov. Sundhedsplejersken vil ofte være medlem af gruppen.
Hjemmebesøg - Sundhedsplejersken aflægger besøg hos barnet og de nybagte forældre.
Sundhedsplejersken holder også åbent hus, hvor forældre kan få vejledning og svar på spørgsmål, og sundhedsplejersken laver arrangementer for forældregrupper, der på den måde kan lære andre forældrepar i samme situation at kende.
Når børnene bliver større, foregår sundhedsplejerskens arbejde på skolerne. Her bliver børnenes helbred undersøgt (bl.a. højde, vægt, syn og hørelse), lige som sundhedsplejersken har samtaler om sundhed med det enkelte barn eller med grupper af børn.
Hvis der er noget i vejen med et barn, sørger sundhedsplejersken for, at det kommer til læge. De kontakter forældrene eller sørger for anden hjælp.
Sundhedsplejersken vejleder også skolernes personale i sundhedsmæssige spørgsmål og indgår i sundhedspædagogiske aktiviteter på skolen.
Herudover rådgiver og vejleder sundhedsplejersken personalet i daginstitutionerne og de kommunale dagplejere.
Endelig har sundhedsplejerskerne en del administrativt arbejde, og de fleste deltager i undervisning. De tilrettelægger fx undervisningsforløb om rigtig ernæring for børn, i forebyggelse af ulykker og indeklimaproblemer"
Citat fra udannelses guiden, undervisnings ministeriet http://www.ug.dk/
"Sundhedsplejerskens vigtigste arbejdsområde er børns udvikling.
Sammen med forældrene er sundhedsplejerskens opgave at bidrage til, at børn får en sund opvækst. Som sundhedsplejerske besøger du familier med børn under et år. Her undersøger du barnet og taler med forældrene om barnets trivsel og udvikling. Hvis barnet er sygt og har behov for behandling, skal du henvise forældrene til en praktiserende læge.
Arbejdet som sundhedsplejerske er selvstændigt, ansvarsfuldt og kræver gode samarbejdsevner. Man skal have interesse for sociale og sundhedsmæssige vilkår og evne til at få kontakt med både børn og voksne.
Om jobbet
Familier med børn under 1 år får med jævne mellemrum besøg af en sundhedsplejerske, hvis arbejde består i at bidrage til, at børn og unge får en god og sund opvækst.
Hvis barnet har behov for anden form for behandling, støtte og omsorg, skal du formidle kontakt til den tværfaglige gruppe i kommunen, som tager sig af indsatsen for børn med særlige behov. Sundhedsplejersken vil ofte være medlem af gruppen.
Hjemmebesøg - Sundhedsplejersken aflægger besøg hos barnet og de nybagte forældre.
Sundhedsplejersken holder også åbent hus, hvor forældre kan få vejledning og svar på spørgsmål, og sundhedsplejersken laver arrangementer for forældregrupper, der på den måde kan lære andre forældrepar i samme situation at kende.
Når børnene bliver større, foregår sundhedsplejerskens arbejde på skolerne. Her bliver børnenes helbred undersøgt (bl.a. højde, vægt, syn og hørelse), lige som sundhedsplejersken har samtaler om sundhed med det enkelte barn eller med grupper af børn.
Hvis der er noget i vejen med et barn, sørger sundhedsplejersken for, at det kommer til læge. De kontakter forældrene eller sørger for anden hjælp.
Sundhedsplejersken vejleder også skolernes personale i sundhedsmæssige spørgsmål og indgår i sundhedspædagogiske aktiviteter på skolen.
Herudover rådgiver og vejleder sundhedsplejersken personalet i daginstitutionerne og de kommunale dagplejere.
Endelig har sundhedsplejerskerne en del administrativt arbejde, og de fleste deltager i undervisning. De tilrettelægger fx undervisningsforløb om rigtig ernæring for børn, i forebyggelse af ulykker og indeklimaproblemer"
Sundhedsplejerske uddannelse.
http://www.ug.dk%20undervisnings%20ministerie/
Sundhedsplejerske.
Som sundhedsplerske beskæftiger du dig med sundhedspleje i forhold til børn og unge.
Du undersøger og følger børnene, fra de er under et år, til de går ud af folkeskolen. Du rådgiver og vejleder deres forældre.
Uddannelsen er en videreuddannelse for sygeplejersker og indeholder både teori og praktik.
Om uddannelsen:
På uddannelsen til sundhedsplejerske lærer du om sundhedsfremme og sygdomsforbyggelse i forhold til børn og unge. Uddannelsen veksler mellem teoretiske og praktisk undervisning. Den normerede studietid er på 1 årsværk.
Du bliver undervist inden for følgende hovedområder:
* Sundhedsplejen som institution og organisation
* Børn, unge, børnefamilier og lokalsamfund
* Teorier og metoder i sundhedsplejen
* Sundhedsplejerskens personlige kvalifikationer
* Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og koordination
Uddannelse sted: København eller Århus.
Optagelse og adgang:
1.Dansk autorisation som sygeplejerske
2.2 års ansættelse som sygeplejerske på fuldtid, heraf 8 måneder på en pædiatrisk 3.specialafdeling eller godkendt børneafdeling og 4 månders fultidspraksis som hjemmesygeplejerske.
Dine praksiserfaring må ikke være mere end 5 år gammel.
Fremtidsmuligheder:
Sundhedsplejersker er kommunalt ansatte, og en stor del af arbejdet udføres i privat hjem, på skoler, i daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. Du har også mulighed for at arbejde på sygehusenes børneafdelinger eller undervise på uddannelsesinstitutioner for social- og sundhedsuddannelserne.
Sundhedsplejerske.
Som sundhedsplerske beskæftiger du dig med sundhedspleje i forhold til børn og unge.
Du undersøger og følger børnene, fra de er under et år, til de går ud af folkeskolen. Du rådgiver og vejleder deres forældre.
Uddannelsen er en videreuddannelse for sygeplejersker og indeholder både teori og praktik.
Om uddannelsen:
På uddannelsen til sundhedsplejerske lærer du om sundhedsfremme og sygdomsforbyggelse i forhold til børn og unge. Uddannelsen veksler mellem teoretiske og praktisk undervisning. Den normerede studietid er på 1 årsværk.
Du bliver undervist inden for følgende hovedområder:
* Sundhedsplejen som institution og organisation
* Børn, unge, børnefamilier og lokalsamfund
* Teorier og metoder i sundhedsplejen
* Sundhedsplejerskens personlige kvalifikationer
* Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og koordination
Uddannelse sted: København eller Århus.
Optagelse og adgang:
1.Dansk autorisation som sygeplejerske
2.2 års ansættelse som sygeplejerske på fuldtid, heraf 8 måneder på en pædiatrisk 3.specialafdeling eller godkendt børneafdeling og 4 månders fultidspraksis som hjemmesygeplejerske.
Dine praksiserfaring må ikke være mere end 5 år gammel.
Fremtidsmuligheder:
Sundhedsplejersker er kommunalt ansatte, og en stor del af arbejdet udføres i privat hjem, på skoler, i daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. Du har også mulighed for at arbejde på sygehusenes børneafdelinger eller undervise på uddannelsesinstitutioner for social- og sundhedsuddannelserne.
mandag den 20. september 2010
tværprofessionel arbejde Spørgsmål:iis.
Tværprofessionelt samarbejde: IIS.
Af: Carsten, Anette og Dorte.
Spørgsmål til overvejelse: Susanne tema 2.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen, for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge. Her lærer de, at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionelle, har en viden om børn og unges selvstændighed, og ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting, da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheder i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov for, at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved, at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre, børnene og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagens forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen, tilrettelægge et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger, hvilken, signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer, der spiller ind hos børn og de unge som fører til, at de ikke bliver integreret socialt , kan være påvirkninger fra familien , venner , fritids interesser , de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de er ikke bliver eller føler sig ekskluderet.
3. dette kan feks gøres ved, at skabe nogle nye relationer, feks. Ved ,at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som man måske ikke har snakket særlig meget med osv osv.
Af: Carsten, Anette og Dorte.
Spørgsmål til overvejelse: Susanne tema 2.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen, for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge. Her lærer de, at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionelle, har en viden om børn og unges selvstændighed, og ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting, da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheder i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov for, at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved, at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre, børnene og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagens forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen, tilrettelægge et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger, hvilken, signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer, der spiller ind hos børn og de unge som fører til, at de ikke bliver integreret socialt , kan være påvirkninger fra familien , venner , fritids interesser , de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de er ikke bliver eller føler sig ekskluderet.
3. dette kan feks gøres ved, at skabe nogle nye relationer, feks. Ved ,at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som man måske ikke har snakket særlig meget med osv osv.
onsdag den 15. september 2010
PPR som det næste skridt.
Jeg har i dag været på besøg hos en Børnehave, hvor jeg i samarbejde med Børnehavens leder og en anden pædagog i Børnehaven har lavet en aftale. Her har vi i fællesskab,haft en dialog, om min problemstilling i min case. Ud fra min problemstilling i min case kom vi frem til ,at det næste skridt, i mine undersøgelser ville blive ,at skulle samle data og kontakte PPR.
tirsdag den 14. september 2010
søndag den 5. september 2010
HURRA HURRA FOR BLOGGER.
HEJ ALLE.
Ville lige høre, om det kun er mig, her nord på ,der aldrig kan komme ind på studienet??? . håber ikk der ligger nogle vigtige beskeder. Vil derfor ,sige hurra hurra for bloggen er ikk så ringe endda, "Husk! spis fisk mindst 3 gange om ugen" Hilsen her fra. Vi ses i morgen.
Ville lige høre, om det kun er mig, her nord på ,der aldrig kan komme ind på studienet??? . håber ikk der ligger nogle vigtige beskeder. Vil derfor ,sige hurra hurra for bloggen er ikk så ringe endda, "Husk! spis fisk mindst 3 gange om ugen" Hilsen her fra. Vi ses i morgen.
onsdag den 1. september 2010
tema 2. samarbejde.
Jeg har i dette afsnit valgt, at tage udgangpunkt ud fra Andy Højholdts bog: Den tværprofessionelle praktiker, fordi jeg syntes, han beskriver på en god og forståeligt måde, om de forskellige former og forhold for samarbejde.
bog: Andy Højholdt:Den tværprofessionelle praktiker. S.39.
Når vi taler om tværfagligt samarbejde er det: Personer der behersker et specifikt afgrænset viden/ fagområde der samardejder.
Når vi taler om tværsektionelt samarbejde er det: Ansatte under forskellige myndigheder der samarbejder.
Når vi taler om tværprofessionelt samarbejde er det: Uddannede og anerkendte proffessioner der samarbejder.
Men vi skal huske at skelne mellem når det: Tværprofessionelt samarbejde, som foregår kontinuerligt som en del af det daglige arbejde-ofte i samme organisation.
Hvor tværprofessionelt samarbejde periodisk- ofte er i forbindelse med bekymringsdrøftelser som omsorgsvigt og overgang mellem pædagogiske organisationer.
bog: Andy Højholdt:Den tværprofessionelle praktiker. S.39.
Når vi taler om tværfagligt samarbejde er det: Personer der behersker et specifikt afgrænset viden/ fagområde der samardejder.
Når vi taler om tværsektionelt samarbejde er det: Ansatte under forskellige myndigheder der samarbejder.
Når vi taler om tværprofessionelt samarbejde er det: Uddannede og anerkendte proffessioner der samarbejder.
Men vi skal huske at skelne mellem når det: Tværprofessionelt samarbejde, som foregår kontinuerligt som en del af det daglige arbejde-ofte i samme organisation.
Hvor tværprofessionelt samarbejde periodisk- ofte er i forbindelse med bekymringsdrøftelser som omsorgsvigt og overgang mellem pædagogiske organisationer.
Abonner på:
Opslag (Atom)