Gennemgang af de læste lektier.
Vi snakkede om Madis Kajande`s brede og rummelige livskvalitet, og om hvordan vi kunne bruge den i forhold til Benny 16 år og hans liv på bænken med smøger og rom kugler.
Portfolie
Hertil skal jeg svare på de to nedstående spørgsmål:
Hvad har jeg lært i undervisningen?
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringmålene?
Livskvalitet: (trivsel, Lykke, Flow)
Clausen og Clausen lykke og flow godt til børn og unge. Undersøgelser fra Fredericia Kommune Flow får central rolle i forhold til livskvalitet.
Bjarne Lenua Henriksen- Det gode liv handler om, at det enkelte menneske oplever at livet er værd at leve. Tre grundlæggende menneskesyn- Demokratisk-Humanistiske- og Kristne menneskesyn.
Gruppe arbejde: Didaktiske overvejelser over hvordan vi vil inddrage livskvalitet i praksis. Her bruge den nye smittemodel og tænke og på begrebene Lykke, Flow, Ved vores spørgsmål.
torsdag den 3. november 2011
Pædagogik. uge 44.
Dagen startede med introduktion til pædagogik forløbet.Lil.
Oplæg og diskussion omkring Hvad er kultur?
Susanne idun Mørch difinere kultur at dyrke, udvikle, noget.
Men dette ord har også betydning for alt det menneskeskabte i et samfund. Her som en socialiseringsproces gennem ritualer, sprog, osv. denne socialisering forgår også, nåe et barn/unge gennem opvækst socialiseres eller opdrages i kulturel sammenhæng i familien eller institutioner.Som individ vil vi hele tiden påvirke socialiseringsprocessen, fordi vi udvikler ny viden, nye normer og holdninger til den kutur vi er en del af.
Organisationskultur- Kan difineres som en social gruppe , der arbejder hen mod et fælles mål _ her som institutions- organisationskultur. Her tit ud fra vores vaner og skikke ( sine egne kulturs briller)
Her vil en kultuanalyse kunne være med til at forstå, hvorfor en institution fungere og samarbejder som den gør. Her for at blive klogere på ens handlinger og hvilken baggrund der ligger bag ens reflektioner. Her gennem samspil mellem barnet/unge eller institutionen og de omgivelser vi arbejder ud fra ved at man på denne måde kan finde nye veje til at påvirke den og ændre kulturen.
Kulturforsker Schein(1994) Kulturanalyse. Artefakter- Skueværdi- Grundlæggende
Antagelser.
Vi dannede grupper til vores pædagogik forløb.
Vi sluttede dagen af med gennemgang af undervisningen. ud fra følgende to spørgsmål: Hvad har jeg lært i undervisningen? Hvordan kan jeg koble undervisning sammen med læringsmål?
Tak for idag.
fredag den 23. september 2011
Her ligger jeg alt min tid fortiden!
Rideklub søger mod billigere græsgange
Klubliv hos Bøgelund Rideklub fra en tid, hvor alt var fryd og gammen. Arkivfoto: Jens Morten
Avisannonce
Medlemstrængt rideklub i Øster Doense har fået et bedre tilbud andetsteds i Hobro-området og spørger medlemmerne om lov på onsdag
Står det til bestyrelsen, forlader Bøgelund Rideklub snarest Øster Doense og etablerer sig andetsteds i Hobroområdet. Måske under nyt navn.
Det afgøres formentlig på en ekstraordinær generalforsamling på onsdag.
Strid om lejens pris, men også mangel på "passende heste" og for lidt engagement fra udlejers side, har i følge klubformand Dorte Borup fået bestyrelsen til at kigge sig om efter et nyt hjemsted.
Det sted har man angiveligt fundet - og endda til under den halve pris.
Bøgelund Rideklub har siden grundlæggelsen i 1993 lejet sig ind hos ridecentret på Øster Doensevej 4.
Nu befinder klubben sig medlemsmæssigt i dyb krise. På kun to år er medlemstallet raslet ned fra 150 til 57 medlemmer. Heraf en del passive, som ikke udløser kontingentbidrag fra kommunen.
Andre græsgange til halv pris
Så Bøgelund fattes penge. Lejemålet med ridecentret udløb 1. juli, og rideklubben har fået tilbudt lejenedslag i fra godt 14.000 til 12.000 kroner om måneden.
- Men vi har fundet et sted med samme faciliteter og til en leje på den halve pris hos nogen, der brænder for sagen.
Derfor anbefaler vi medlemmerne, at klubben søger andre græsgange, fortæller klubformand Dorte Borup.
Men hvor i Hobro-området, Bøgelund med medlemmernes accept skal bo fremover, vil hun først afsløre på den ekstraordinære generalforsamling onsdag klokken 19 i Valsgaard Forsamlingshus - med "Bøgelund Rideklubs fremtid og eventuelt nyt navn" som eneste sag på dagsordenen.
Pernille Thrysøe, der sammen med Christian Thrysøe, har drevet ridecentret siden 2005, er ked af den udvikling, sagen har taget.
- Vi vil gerne have, at der bliver hos os og forstår ikke, hvad der er gået galt. Vi oplevede ellers, at vi var tæt på at nå til enighed om prisen.
- Det var vi så overhovedet ikke, da det kom til stykket, beklager Pernille Thrysøe.
SKB opgave til Blog.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt ud fra slåkultur.
Min målgruppe er unge 15-18år. (Efterskole)
Indledning. Ud fra folkeskole lovens formålsparagraf §4stk 3 kan man læse følgende.
" Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." Konflikter har og vil altid eksistere, om vi vil det eller ej. Derfor er det vigtigt at eleverne allerede i folkeskolen tilegner sig en grundlæggende demokratisk opfattelse af, hvordan man bør omgåes sine medmennesker. Jeg vil også benytte WHO da det er her jeg som professionel ,vil få en viden om hvordan jeg i min praksis bør se på det hele menneske, også udfra de ændringer der vil ske i forhold til WHO -EU-DK. Jeg vil benytte teorien om slåskultur af Michael BlumeArtikel. Hvad handler slåskultur om? Michael Blume.Her vil jeg tage udgangspunkt ud fra det fysiske/ sociale som vil give de unge en masse kropserfaringer.
Dette vil jeg gøre for at de unge skal få en bedre bevægelseshandling, som de vil kunne bruge som et personligt redskab. her vil de få en bedre opfattelse/ forståelse af sig selv og den anden. Der er mange ting i spil og det at agere og reagere, går enormt hurtigt. Den kropslige kommunikation er derfor hele tiden i spil, når der kæmpes. Således handler slåskultur i høj grad om æstetiske læreprocesser. Jeg vil også benytte Antonovskys læreprocesser.sundhedsfremme teori/praksis: Jensen K, Torben,Johsen j,Tommy.S.89. Dette gør jeg for at den enkelte elev skal opnå følelsen af sammenhæng. Hvor det etiske og moralske ligger i hvordan man slås rigtigt og forkert. Her bliver grundstenen at kunne forholde sig til at acceptere tabe/vindreaktioner i aktiviteten, og at kunne reflektere over etik og moral i bevægelses aktiviteten. (følelsen af sammenhæng som skal grunde ud i den at den enkelte elev får følelsen af meningsfuldhed. Her bliver sundhedspædagogikken forbyggende. Hvor koble klogjensen,k. torben,johnsen,j tommy. s. 138. handlingen tager udgangspunkt ud fra Identitet- betydning- viden- handling for den enkelte elev.Mit pædagogiskeforløb: AKtivitet: Slåskultur.
Jeg vil tage udgangspunkt ud fra elevens motoriske færdigheder, (kropslig kompetence) Psykiske/ Sociale kompetence samt reglbaseret fysisk leg.
Arbejder man med slåskultur, hvor balancen er i centrum, kunne det feks være i form af balancebom eller øvelser, hvor der er mere eller mindre kontakt til gulvet. Her bliver øvelserne mere præget af smidighed, reaktion, og hastighed. I slåskulturen er de æsteiske læreprocesser hele tiden i spil( kropslig kompetence). Følelsen ( det sansede) er at glemme fornuften samt tid og sted, bare være fordybet i kampen. Hertil hører tre sanser.
* Vestibulærsansen (labyrintsansen) * Taktilsansen( følesansen)* Kinæstetisksansen ( muskel-ledsansen en kognitiv erkendelse. (" Hov, der fik jeg ham" eller hvad mon der sker om lidt, Lige nu føler jeg mig tryg ved at slås. Her kommer de sociale- psykiske kompetencer til ydtryg ved at eleven markere egne grænser, men også respektere parternes grænser, når man slås. Her Bliver det at respekterer hinandens zone en vigtig del. Ellers kan der opstå misforståelser i kampen. her bliver det vigtigt at pædagogen kan være den styrende omkring regler og handling fair play. Dette kan gøre ved ritualer( Hilse på hinanden i form af bukke) som vil give en struktur i kampen. her vil eleverne opnå en nærhed og trænge ind i hiandens personlige sfærer, hvor psykisk/ fysiske og socialt trivselbente jensen bliver det sundheds fremmende hvor individet ses som subjekt . Blume påpeger at det er vigtigt at der opstilles regler, når de unge kæmper, men også at det både kræver erfaring og øvelse at undgå ukontrollerede reaktioner ( Blume,2002,s 48) Når man kæmper, kommer to personer meget tæt på hinanden, både med kroppen og med sindet. Der er ingenting som holder modstanderen på afstand. Det er her man oplever, hvad en slåskamp er, både fysisk, men også i forhold til sin egen personlighed. Det er derfor vigtigt at man får markeret hvor ens grænser går. Her bliver pædagogens budskab til eleverne at man kæmper med hinanden og ikke mod hinanden. Jeg tror ved at tage udgangspunkt ud fra den sociale kompetence så kan denne overføres til mange andre sociale situationer i livet. Både i idrætten, skolegården, i klasseværelset og i fritiden. I følge Who s. seneste udtagelser i medierne, vil de nu arbejde hen imod at sætte afgiften op på alkohold og sætte en alderes grænse på 18år for at kunne købe alkohold.
Jeg Syntes det kunne være spændende at undersøge og vold blandt unge i Danmark. Men et fænomen, der for alvor har gjordt sig kendt i vores samfund gennem de seneste år er computeren. dette ses tydeligt i børn leg, hvor tidsforbruget på computerspil kan variere. I følge medierådet, 2002 opnår børn kun en sekundær oplevelse af volden, da de ikke mærker volden på sig selv.http://www.blogger.com/www.medierådet.dk
Min målgruppe er unge 15-18år. (Efterskole)
Indledning. Ud fra folkeskole lovens formålsparagraf §4stk 3 kan man læse følgende.
" Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." Konflikter har og vil altid eksistere, om vi vil det eller ej. Derfor er det vigtigt at eleverne allerede i folkeskolen tilegner sig en grundlæggende demokratisk opfattelse af, hvordan man bør omgåes sine medmennesker. Jeg vil også benytte WHO da det er her jeg som professionel ,vil få en viden om hvordan jeg i min praksis bør se på det hele menneske, også udfra de ændringer der vil ske i forhold til WHO -EU-DK. Jeg vil benytte teorien om slåskultur af Michael BlumeArtikel. Hvad handler slåskultur om? Michael Blume.Her vil jeg tage udgangspunkt ud fra det fysiske/ sociale som vil give de unge en masse kropserfaringer.
Dette vil jeg gøre for at de unge skal få en bedre bevægelseshandling, som de vil kunne bruge som et personligt redskab. her vil de få en bedre opfattelse/ forståelse af sig selv og den anden. Der er mange ting i spil og det at agere og reagere, går enormt hurtigt. Den kropslige kommunikation er derfor hele tiden i spil, når der kæmpes. Således handler slåskultur i høj grad om æstetiske læreprocesser. Jeg vil også benytte Antonovskys læreprocesser.sundhedsfremme teori/praksis: Jensen K, Torben,Johsen j,Tommy.S.89. Dette gør jeg for at den enkelte elev skal opnå følelsen af sammenhæng. Hvor det etiske og moralske ligger i hvordan man slås rigtigt og forkert. Her bliver grundstenen at kunne forholde sig til at acceptere tabe/vindreaktioner i aktiviteten, og at kunne reflektere over etik og moral i bevægelses aktiviteten. (følelsen af sammenhæng som skal grunde ud i den at den enkelte elev får følelsen af meningsfuldhed. Her bliver sundhedspædagogikken forbyggende. Hvor koble klogjensen,k. torben,johnsen,j tommy. s. 138. handlingen tager udgangspunkt ud fra Identitet- betydning- viden- handling for den enkelte elev.Mit pædagogiskeforløb: AKtivitet: Slåskultur.
Jeg vil tage udgangspunkt ud fra elevens motoriske færdigheder, (kropslig kompetence) Psykiske/ Sociale kompetence samt reglbaseret fysisk leg.
Arbejder man med slåskultur, hvor balancen er i centrum, kunne det feks være i form af balancebom eller øvelser, hvor der er mere eller mindre kontakt til gulvet. Her bliver øvelserne mere præget af smidighed, reaktion, og hastighed. I slåskulturen er de æsteiske læreprocesser hele tiden i spil( kropslig kompetence). Følelsen ( det sansede) er at glemme fornuften samt tid og sted, bare være fordybet i kampen. Hertil hører tre sanser.
* Vestibulærsansen (labyrintsansen) * Taktilsansen( følesansen)* Kinæstetisksansen ( muskel-ledsansen en kognitiv erkendelse. (" Hov, der fik jeg ham" eller hvad mon der sker om lidt, Lige nu føler jeg mig tryg ved at slås. Her kommer de sociale- psykiske kompetencer til ydtryg ved at eleven markere egne grænser, men også respektere parternes grænser, når man slås. Her Bliver det at respekterer hinandens zone en vigtig del. Ellers kan der opstå misforståelser i kampen. her bliver det vigtigt at pædagogen kan være den styrende omkring regler og handling fair play. Dette kan gøre ved ritualer( Hilse på hinanden i form af bukke) som vil give en struktur i kampen. her vil eleverne opnå en nærhed og trænge ind i hiandens personlige sfærer, hvor psykisk/ fysiske og socialt trivselbente jensen bliver det sundheds fremmende hvor individet ses som subjekt . Blume påpeger at det er vigtigt at der opstilles regler, når de unge kæmper, men også at det både kræver erfaring og øvelse at undgå ukontrollerede reaktioner ( Blume,2002,s 48) Når man kæmper, kommer to personer meget tæt på hinanden, både med kroppen og med sindet. Der er ingenting som holder modstanderen på afstand. Det er her man oplever, hvad en slåskamp er, både fysisk, men også i forhold til sin egen personlighed. Det er derfor vigtigt at man får markeret hvor ens grænser går. Her bliver pædagogens budskab til eleverne at man kæmper med hinanden og ikke mod hinanden. Jeg tror ved at tage udgangspunkt ud fra den sociale kompetence så kan denne overføres til mange andre sociale situationer i livet. Både i idrætten, skolegården, i klasseværelset og i fritiden. I følge Who s. seneste udtagelser i medierne, vil de nu arbejde hen imod at sætte afgiften op på alkohold og sætte en alderes grænse på 18år for at kunne købe alkohold.
Jeg Syntes det kunne være spændende at undersøge og vold blandt unge i Danmark. Men et fænomen, der for alvor har gjordt sig kendt i vores samfund gennem de seneste år er computeren. dette ses tydeligt i børn leg, hvor tidsforbruget på computerspil kan variere. I følge medierådet, 2002 opnår børn kun en sekundær oplevelse af volden, da de ikke mærker volden på sig selv.http://www.blogger.com/www.medierådet.dk
tirsdag den 6. september 2011
Et skridt nærmere.
Så er DKK forløbet afsluttet for denne gang og et nyt fortæller univers i SKB kan begynde. Nu er vi alle et skridt nærmere i vores uddannelse. Mon ikke at vi alle fortjener et stort skål og salut for vores præstationer. Lige nu sidder jeg med en dejlig fornemmelse i maven, mens jeg har fyldt kaffe koppen op til kantens rand og nyder stilheden. Har godt nok set på studienettet de ventende lektier til næste uge, men nej! lige nu orker jeg ikke at kigge på dem "måske senere". Lige nu skal min kaffe nydes, Nydes i fulde drag "uden at, tænke på eksamen."
onsdag den 17. august 2011
Ny start på skoleåret og nye historiske omgivelser.
DKK.
Her et lille resume af et spændende undevisnings forløb DKK med Margrethe i vores nye omgivelser.
Vi ved alle, at de gamle trygge omgivelser bliver det sted man nu engang trives bedst. Her føler man trygheden her er rart at være. Ens kulturelle viden og kendskab, skaber gode trygge fællesskaber og daglig trivsel. Så i dag må jeg nok erkende, at jeg har lidt sommefugle i maven. Det er i dag jeg skal starte op i nogle nye omgivelser. Splinter nye omgivelser hvor jeg ikke har kendskab til hvad der venter mig inde bag den store glasdør. Jeg stopper op og betragter den store smukke hvide bygning som strækker sig op mod den blå himmel Det er her jeg skal bruge det næste år, lige her! hvor jeg skal få en masse faglig viden som jeg skal bruge ude i min pædagogisk praksis. Lige nu er jeg næsten er en fuldvoksen larve som over lang tid har har fået en masse tryghed, viden og kendskab fra nogle kompetente mennesker Her har jeg fået lov til at vokse mig stor og stærk, men mangler dog lige det sidste, før jeg kan folde mig ud som en farverig sommerfugle. Hvad der venter mig? har jeg ingen ide om. Men der går ikke længe før jeg støder på det første smilende ansigt, som ligefrem siger" HEJ" velkommen! Det er på dette tidspunkt, jeg igen mærker de kendte og trygge omgivelser igen. Her vil jeg hurtigt igen, kunne suge en masse ny viden til mig. Her vil jeg kunne trives! Måske ikke lige med det samme, først må jeg have stillet min nysgerrigehed, dette kan kun gøres ved at undersøge de forskellige rum. Men så er jeg også sikker på at jeg også her, vil jeg kunne udvikle mig og til sidst folde mine forventningsfulde og lærerige vinger ud, til en farverig uddannet sommerfugl. Hvor jeg
stolt med mine studievennner i fællleskab, vil flyve ud i verden, for at vise vores vinger frem.
Man kan på mange forskellige måder formidle sit fortæller budskab. Ja måske kunne denne historie blive til en moderne rap sang, hvor rytmen puttes ind alt efter hvad man arbejder hen imod. Det er kun ens fantasi, sproglig formidling som sætter sine grænser. Vi ved også, at billeder siger mere en tusinde ord. ÆV BÆV BUSSE MAND, SURE TÆER I SAFTEVAND. Vi leger med ordene og tager nogle af de gamle rim og remser med os igennem hele livet. Husker du dengang, Da jeg var lille OS v.... Alt dette, fortæller vi videre. Det er her vi kan formidle vores historier ud, til forventnings fulde lyttere .Her skaber vi kulturelle fælleskaber som gerne skulle munde ud i at, give en eller anden form for effekt. Om det er igennem billeder, kunst, fortællinger, leg eller musik her helt op til den enkelte, men det er måden formidlingen bliver præsenteret på, mens de forventnings fulde børn, har fundet sig til rette i fortæller rummet. Her venter en flok børn spændt på, hvad der nu skal ske, deres øjne er store som tekopper og deres øre stritter lystigt ud i rummet. Nu! Kan fortællingen begynde.
Her et lille resume af et spændende undevisnings forløb DKK med Margrethe i vores nye omgivelser.
Vi ved alle, at de gamle trygge omgivelser bliver det sted man nu engang trives bedst. Her føler man trygheden her er rart at være. Ens kulturelle viden og kendskab, skaber gode trygge fællesskaber og daglig trivsel. Så i dag må jeg nok erkende, at jeg har lidt sommefugle i maven. Det er i dag jeg skal starte op i nogle nye omgivelser. Splinter nye omgivelser hvor jeg ikke har kendskab til hvad der venter mig inde bag den store glasdør. Jeg stopper op og betragter den store smukke hvide bygning som strækker sig op mod den blå himmel Det er her jeg skal bruge det næste år, lige her! hvor jeg skal få en masse faglig viden som jeg skal bruge ude i min pædagogisk praksis. Lige nu er jeg næsten er en fuldvoksen larve som over lang tid har har fået en masse tryghed, viden og kendskab fra nogle kompetente mennesker Her har jeg fået lov til at vokse mig stor og stærk, men mangler dog lige det sidste, før jeg kan folde mig ud som en farverig sommerfugle. Hvad der venter mig? har jeg ingen ide om. Men der går ikke længe før jeg støder på det første smilende ansigt, som ligefrem siger" HEJ" velkommen! Det er på dette tidspunkt, jeg igen mærker de kendte og trygge omgivelser igen. Her vil jeg hurtigt igen, kunne suge en masse ny viden til mig. Her vil jeg kunne trives! Måske ikke lige med det samme, først må jeg have stillet min nysgerrigehed, dette kan kun gøres ved at undersøge de forskellige rum. Men så er jeg også sikker på at jeg også her, vil jeg kunne udvikle mig og til sidst folde mine forventningsfulde og lærerige vinger ud, til en farverig uddannet sommerfugl. Hvor jeg
stolt med mine studievennner i fællleskab, vil flyve ud i verden, for at vise vores vinger frem.
Man kan på mange forskellige måder formidle sit fortæller budskab. Ja måske kunne denne historie blive til en moderne rap sang, hvor rytmen puttes ind alt efter hvad man arbejder hen imod. Det er kun ens fantasi, sproglig formidling som sætter sine grænser. Vi ved også, at billeder siger mere en tusinde ord. ÆV BÆV BUSSE MAND, SURE TÆER I SAFTEVAND. Vi leger med ordene og tager nogle af de gamle rim og remser med os igennem hele livet. Husker du dengang, Da jeg var lille OS v.... Alt dette, fortæller vi videre. Det er her vi kan formidle vores historier ud, til forventnings fulde lyttere .Her skaber vi kulturelle fælleskaber som gerne skulle munde ud i at, give en eller anden form for effekt. Om det er igennem billeder, kunst, fortællinger, leg eller musik her helt op til den enkelte, men det er måden formidlingen bliver præsenteret på, mens de forventnings fulde børn, har fundet sig til rette i fortæller rummet. Her venter en flok børn spændt på, hvad der nu skal ske, deres øjne er store som tekopper og deres øre stritter lystigt ud i rummet. Nu! Kan fortællingen begynde.
torsdag den 12. maj 2011
SKB Handlekompetencer.
Studiespørgsmål til de udleverede tekster om Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence
Hvad er forskellen på det ”brede/positive” sundhedsbegreb og det ”snævre/negative” sundhedsbegreb?
Hvorfor bredt? Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på - vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden.
Hvorfor positivt:Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt.
Begrebet inkluderer:
Livsstil – den måde, vi vælger at leve på (f.eks. vores spise- eller motionsvaner).
Levevilkår – de rammer, vi har at vælge indenfor (f.eks. vores arbejds- eller boligsituation).
Livskvalitet– det, som giver os følelsen af glæde (f.eks. leg).
Fysisk velvære – tilfredshed med vores krop (f.eks. at føle sig rask).
Psykisk velvære – tilfredshed med vores sind (f.eks. vores selvværd).
Socialt velvære – vores evne til at indgå i et fællesskab (f.eks. at få gode venner).
Begge dimensioner må medtænkes, hvis man vil arbejde med WHO`S sundheds definition i praksis.
Beskriv de 5 delkomponenter der er centralt for handlekompetencebegrebet
INDSIGT. Når man arbejder med udvikling af indsigt finder man svar og bud på hvorfor (hvorfor gør han/de netop sådan? hvorfor mener han/de sådan?, hvad er historien bag fænomenet? hvem og hvad har indflydelse på fænomenet, hvilke interesser ligger bag? hvad betyder det for ... osv.).
VISIONER: At kunne udvikle børn/unges evne til at formulere visioner er væsentlig af flere årsager. For det første er det nødvendigt at kunne tænke i alternativer og kunne tænke anderledes og fantastisk, hvis sundhedsmæssige forhold skal ændres. De sundhedsmæssige udfordringer, den enkelte og samfundet er stillet over for i dag, løses ikke ved vanetænkning. Der er brug for fantasi og kreativitet.
ENGAGEMENT Det er helt afgørende for hvordan pædagogen formidler sit budskab, så brugerne har medbestemmelse til de emner og handlinger, der diskuteres og evt. sættes i værk. Det er derfor vigtigt, at pædagogen tager udgangspunkt i det brugerne er optaget af, i brugernes forudsætninger, og at brugermedbestemmelsen tages alvorligt. Brugerne skal ville indholdet ud fra de råd og den vejledning, og disse råd skal give plads til, at brugernes optagethed og vilje til forandring kommer i spil.
HANDLEERFARING. Handleerfaringer i sundheds perspektiv ud fra sundhedsfremmende/ forbyggende råd til, familie, børn og unge er feks erfaringer med, at påvirke og forandre på forhold, som har betydning for sundhed og trivsel. Erfaringer af denne særlige type bidrager til udviklingen af brugernes handlekompetence. Brugerne kan feks opstille forslag til handlinger rettet mod sig selv/ sine kammerater og eller for samfundet. Disse handlinger kan være som aftaler. Feks. aftaler omkring alkohol i forbindelse med skolefester osv.Aftaler om at man vasker hænder inden vi spiser ellers bliver vi syge. OSV.Skabe gode vaner i hverdagen. Som feks indrage morgen gymnastik som en del af instituationskulturen.At man selv skal have været med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk at handlingen skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand. Vi bliver præget af de yder vilkår.Handlingerne giver vigtige erfaringer i, hvordan man kan handle personligt, og hvordan man kan handle i et demokratisk samfund. Derved får brugerne indsigt i egne og fællesskabets muligheder.
KRITISK SANS.
Hvad er forskellen på det ”brede/positive” sundhedsbegreb og det ”snævre/negative” sundhedsbegreb?
Hvorfor bredt? Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på - vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden.
Hvorfor positivt:Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt.
Begrebet inkluderer:
Livsstil – den måde, vi vælger at leve på (f.eks. vores spise- eller motionsvaner).
Levevilkår – de rammer, vi har at vælge indenfor (f.eks. vores arbejds- eller boligsituation).
Livskvalitet– det, som giver os følelsen af glæde (f.eks. leg).
Fysisk velvære – tilfredshed med vores krop (f.eks. at føle sig rask).
Psykisk velvære – tilfredshed med vores sind (f.eks. vores selvværd).
Socialt velvære – vores evne til at indgå i et fællesskab (f.eks. at få gode venner).
Begge dimensioner må medtænkes, hvis man vil arbejde med WHO`S sundheds definition i praksis.
Beskriv de 5 delkomponenter der er centralt for handlekompetencebegrebet
INDSIGT. Når man arbejder med udvikling af indsigt finder man svar og bud på hvorfor (hvorfor gør han/de netop sådan? hvorfor mener han/de sådan?, hvad er historien bag fænomenet? hvem og hvad har indflydelse på fænomenet, hvilke interesser ligger bag? hvad betyder det for ... osv.).
VISIONER: At kunne udvikle børn/unges evne til at formulere visioner er væsentlig af flere årsager. For det første er det nødvendigt at kunne tænke i alternativer og kunne tænke anderledes og fantastisk, hvis sundhedsmæssige forhold skal ændres. De sundhedsmæssige udfordringer, den enkelte og samfundet er stillet over for i dag, løses ikke ved vanetænkning. Der er brug for fantasi og kreativitet.
ENGAGEMENT Det er helt afgørende for hvordan pædagogen formidler sit budskab, så brugerne har medbestemmelse til de emner og handlinger, der diskuteres og evt. sættes i værk. Det er derfor vigtigt, at pædagogen tager udgangspunkt i det brugerne er optaget af, i brugernes forudsætninger, og at brugermedbestemmelsen tages alvorligt. Brugerne skal ville indholdet ud fra de råd og den vejledning, og disse råd skal give plads til, at brugernes optagethed og vilje til forandring kommer i spil.
HANDLEERFARING. Handleerfaringer i sundheds perspektiv ud fra sundhedsfremmende/ forbyggende råd til, familie, børn og unge er feks erfaringer med, at påvirke og forandre på forhold, som har betydning for sundhed og trivsel. Erfaringer af denne særlige type bidrager til udviklingen af brugernes handlekompetence. Brugerne kan feks opstille forslag til handlinger rettet mod sig selv/ sine kammerater og eller for samfundet. Disse handlinger kan være som aftaler. Feks. aftaler omkring alkohol i forbindelse med skolefester osv.Aftaler om at man vasker hænder inden vi spiser ellers bliver vi syge. OSV.Skabe gode vaner i hverdagen. Som feks indrage morgen gymnastik som en del af instituationskulturen.At man selv skal have været med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk at handlingen skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand. Vi bliver præget af de yder vilkår.Handlingerne giver vigtige erfaringer i, hvordan man kan handle personligt, og hvordan man kan handle i et demokratisk samfund. Derved får brugerne indsigt i egne og fællesskabets muligheder.
KRITISK SANS.
Abonner på:
Opslag (Atom)