Her bliver det didaktik og metode i forbindelse med planlægning af sin undervisning. (de filosofiske grundsyn.) Det handler også om at turde springe ud i noget som man har mindre kendskab til. Bruge fantasien. Passe på med at holde ved det man kender. Fornyelse. Handling. oplevelse. Integrer alle i spillet. socialisering. Model for læreprocessen. I praksis. Boldens vidunderlige egenskaber. I uge 14 skal vi i dronningborg hallen. her står liselotte og jeg for opvarmning. (med bolden).
mandag den 28. marts 2011
Uge 13. SKB Mette.
Mandag. Startede dagen med bevægelse. Pædagogens kropslighed samt boldspil. Først blev vi delt op i grupper. Hvor hver gruppe skulle stå for forskellige områder. Her var og blev det pædagogens kropslighed som blev sat i fokus. Min opgave blev. Styrketræning parvis. Hvilke overvejelser skal man gøre sig Hvordan formidler vi vores ideer ud? Hvordan får vi brugt/ kommer rundt så alle de store muskler kommer i spil?( Arme, mave, ben, ryg, ) Gennemgang af teori: Bold basis/ praksis. Boldspil. Spillehjulet. Bold kultur. 
Her bliver det didaktik og metode i forbindelse med planlægning af sin undervisning. (de filosofiske grundsyn.) Det handler også om at turde springe ud i noget som man har mindre kendskab til. Bruge fantasien. Passe på med at holde ved det man kender. Fornyelse. Handling. oplevelse. Integrer alle i spillet. socialisering. Model for læreprocessen. I praksis. Boldens vidunderlige egenskaber. I uge 14 skal vi i dronningborg hallen. her står liselotte og jeg for opvarmning. (med bolden).
Her bliver det didaktik og metode i forbindelse med planlægning af sin undervisning. (de filosofiske grundsyn.) Det handler også om at turde springe ud i noget som man har mindre kendskab til. Bruge fantasien. Passe på med at holde ved det man kender. Fornyelse. Handling. oplevelse. Integrer alle i spillet. socialisering. Model for læreprocessen. I praksis. Boldens vidunderlige egenskaber. I uge 14 skal vi i dronningborg hallen. her står liselotte og jeg for opvarmning. (med bolden).
søndag den 20. marts 2011
UGE 12 Mette 0g Lisbeth.
MANDAG.
Undervisningens filosofiske fundament.
Vi ved at de fleste har en mening om, hvordan ens egne handlinger, skal være for at den er god. Her gør vi os nogle:
1. Nogle idealer
2. Ud fra vores holdninger og værdier.
Men for at forstå hvilket menneskesyn de repræsentere om hvordan man opfatter læring og undervisning vil jeg opstille min forståelse af dette.
Meningsfulde sætninger er enten sande eller falske.
En syntetisk sætning kunne lyde. I Dag skal vi lege: Fantasirejsen. Her gør vi brug af vores sanser.
Et eksempel på en analytisk sætning er. Usund mad ingen motion = Fedme. Her vores matematiske/ logiske metode.
En meningsløs sætning er: Motion = sundere livsstil. Her Tillid til den kyndige ekspert.
Når vi skal undersøge, om den første sætning er sand, må vi bygge på vore sanser. Dens sandhed afgøres ved at deltage i aktiviteten.. Når vi skal afgøre, om det andet udtryk er sandt, må vi benytte matematiske og logiske metoder. I dette tilfælde må vi finde viden om dette og mærke dette på egen krop. Men hvis vi skal undersøge det tredje eksempel, opdager vi, at det er af en ganske anden art end de to første. Vi har nemlig principielt ingen mulighed for at undersøge om denne sætning er sand eller falsk - derfor er den meningsløs.
Alle disse sætninger må selvfølgelig udelukkes fra filosofien, hvis den skal stræbe efter at være videnskabelig. Herved forsvinder store dele af det, som traditionelt har hørt til filosofien, f.eks. etik, æstetik og religionsfilosofi. Filosofien har fået en naturvidenskabelig drejning og den naturvidenskabelige erkendelse sættes op som et ideal.
Alle disse sætninger må selvfølgelig udelukkes fra filosofien, hvis den skal stræbe efter at være videnskabelig. Herved forsvinder store dele af det, som traditionelt har hørt til filosofien, f.eks. etik, æstetik og religionsfilosofi. Filosofien har fået en naturvidenskabelig drejning og den naturvidenskabelige erkendelse sættes op som et ideal.
Etik
Man kan hævde, at vores etiske holdninger er udtryk for sociale instinkter. Når mennesker vælger at handle på bestemte måder, er der med andre ord tale om en adfærd, som kan forklares ud fra menneskets natur.
Når vi skal vurdere om en handling er etisk, må vi således undersøge, hvorvidt den er nyttig eller skadelig. Men hvad er nyttigt? etiske udsagn som følelsesudbrud. Når jeg hævder, at noget er godt, er der tale om et følelsesudbrud. Da følelser kan udtrykkes på forskellige måder, vil det være meningsløst at hævde, at nogle værdier er mere absolutte end andre.
Endelig kan etiske problemer betragtes som sproglige problemer. Her giver, man sig til at analysere etiske ord. Hvad kunne gøres anderledes?
Menneskesyn
Den analytiske filosofi har set naturvidenskabens forskning som et ideal for videnskabelighed. Dette gælder også, når man studerer mennesket. Hvis man vil være videnskabelig, må man studere det, der kan måles og vejes. Vi deles op efter køn, alder, uddannelse og arbejde uanset hvor forskellige vi end måtte være. Hvad man derimod ikke kan studere ved hjælp af denne metode er sjælen, vore tanker, følelser og holdninger. Mennesket betragtes her som et årsagsvæsen.
Vi ser alle forskelligt på undervisningens filosofiske fundament, om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, alt set ud fra hvad man vil opnå ud fra det enkelte individs budskab. Jeg tror vores svar kommer til, at afhænge af ens filosofiske grundholdning: Hvad er rigtigt eller forkert / Sandt eller falsk.
Undervisningens filosofiske fundament.
Vi ved at de fleste har en mening om, hvordan ens egne handlinger, skal være for at den er god. Her gør vi os nogle:
1. Nogle idealer
2. Ud fra vores holdninger og værdier.
Men for at forstå hvilket menneskesyn de repræsentere om hvordan man opfatter læring og undervisning vil jeg opstille min forståelse af dette.
Meningsfulde sætninger er enten sande eller falske.
En syntetisk sætning kunne lyde. I Dag skal vi lege: Fantasirejsen. Her gør vi brug af vores sanser.
Et eksempel på en analytisk sætning er. Usund mad ingen motion = Fedme. Her vores matematiske/ logiske metode.
En meningsløs sætning er: Motion = sundere livsstil. Her Tillid til den kyndige ekspert.
Når vi skal undersøge, om den første sætning er sand, må vi bygge på vore sanser. Dens sandhed afgøres ved at deltage i aktiviteten.. Når vi skal afgøre, om det andet udtryk er sandt, må vi benytte matematiske og logiske metoder. I dette tilfælde må vi finde viden om dette og mærke dette på egen krop. Men hvis vi skal undersøge det tredje eksempel, opdager vi, at det er af en ganske anden art end de to første. Vi har nemlig principielt ingen mulighed for at undersøge om denne sætning er sand eller falsk - derfor er den meningsløs.
Alle disse sætninger må selvfølgelig udelukkes fra filosofien, hvis den skal stræbe efter at være videnskabelig. Herved forsvinder store dele af det, som traditionelt har hørt til filosofien, f.eks. etik, æstetik og religionsfilosofi. Filosofien har fået en naturvidenskabelig drejning og den naturvidenskabelige erkendelse sættes op som et ideal.
Alle disse sætninger må selvfølgelig udelukkes fra filosofien, hvis den skal stræbe efter at være videnskabelig. Herved forsvinder store dele af det, som traditionelt har hørt til filosofien, f.eks. etik, æstetik og religionsfilosofi. Filosofien har fået en naturvidenskabelig drejning og den naturvidenskabelige erkendelse sættes op som et ideal.
Etik
Man kan hævde, at vores etiske holdninger er udtryk for sociale instinkter. Når mennesker vælger at handle på bestemte måder, er der med andre ord tale om en adfærd, som kan forklares ud fra menneskets natur.
Når vi skal vurdere om en handling er etisk, må vi således undersøge, hvorvidt den er nyttig eller skadelig. Men hvad er nyttigt? etiske udsagn som følelsesudbrud. Når jeg hævder, at noget er godt, er der tale om et følelsesudbrud. Da følelser kan udtrykkes på forskellige måder, vil det være meningsløst at hævde, at nogle værdier er mere absolutte end andre.
Endelig kan etiske problemer betragtes som sproglige problemer. Her giver, man sig til at analysere etiske ord. Hvad kunne gøres anderledes?
Menneskesyn
Den analytiske filosofi har set naturvidenskabens forskning som et ideal for videnskabelighed. Dette gælder også, når man studerer mennesket. Hvis man vil være videnskabelig, må man studere det, der kan måles og vejes. Vi deles op efter køn, alder, uddannelse og arbejde uanset hvor forskellige vi end måtte være. Hvad man derimod ikke kan studere ved hjælp af denne metode er sjælen, vore tanker, følelser og holdninger. Mennesket betragtes her som et årsagsvæsen.
Vi ser alle forskelligt på undervisningens filosofiske fundament, om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, alt set ud fra hvad man vil opnå ud fra det enkelte individs budskab. Jeg tror vores svar kommer til, at afhænge af ens filosofiske grundholdning: Hvad er rigtigt eller forkert / Sandt eller falsk.
torsdag den 17. marts 2011
Uge 11. DKK.
DKK. Opgave . Uge 13. Anne.
Mandag arbejdede Emir og jeg med DKK opgave. Vi har valgt at tage udgangspunkt ud fra Århus kommunes mål for sprog og læsning. Vi arbejder videre omkring denne opgave, som vi skal fremlægge mandag i uge 13.
Emne: Århus Kommunes mål for sprog og læsning.
Århus kommunes fokus på læsning og sprog, har gennem de sidste 10 år har været skærpet opmærksomhed på læsning, dette er på grund af PISA undersøgelser viser den, at danske børn klare sig ganske betydeligt dårligt i forhold til andre lande vi sammenligner os med. På baggrund af disse blev lovgivningen reguleret til fordel for mere fokus på sprog og læsning.
Mål.
Alle børn og unge udvikler sprog og læse færdigheder, der gør dem i stand til at aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling , uddannelse og aktivt deltagelse i samfunds livet.
Del mål.
1. at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud ,skole, fritidsskole ungdomsskolefritid udvikler bevidsthed og viden om barnets sprog og læseudvikling, herunder sammenhængen mellem tale og skriftsprog.
2. At de 0-6årige børn udvikler et alderssvarende velfungerende talesprog, som viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget.
3. At eleverne vider udvikler, vedligeholder og anvender gode, fleksible læse færdigheder gennem hele skole forløbet som baggrund på kundskabens tilegnelse i alle skolens fag.
To sproget børn: Sprogscreening .Sprogscreeninger af børn med dansk som andetsprog er med til at sikre, at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog. På den måde får de det bedst mulige udbytte af deres skolegang.
Aarhus Kommune anvender Folkeskolelovens § 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. ( BUSBØRN)
§ DAGTILBUDSLOVEN § 11
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle 3-årige
børn i kommunen en sprogvurdering og
skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende
aktiviteter samt anden bistand.
Århus kommune har lavet en pjece som er oversat til mange forskellige sprog. B.la somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto.
www.aarhuskommune.dk/vi
Mandag arbejdede Emir og jeg med DKK opgave. Vi har valgt at tage udgangspunkt ud fra Århus kommunes mål for sprog og læsning. Vi arbejder videre omkring denne opgave, som vi skal fremlægge mandag i uge 13.
Emne: Århus Kommunes mål for sprog og læsning.
Århus kommunes fokus på læsning og sprog, har gennem de sidste 10 år har været skærpet opmærksomhed på læsning, dette er på grund af PISA undersøgelser viser den, at danske børn klare sig ganske betydeligt dårligt i forhold til andre lande vi sammenligner os med. På baggrund af disse blev lovgivningen reguleret til fordel for mere fokus på sprog og læsning.
Mål.
Alle børn og unge udvikler sprog og læse færdigheder, der gør dem i stand til at aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling , uddannelse og aktivt deltagelse i samfunds livet.
Del mål.
1. at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud ,skole, fritidsskole ungdomsskolefritid udvikler bevidsthed og viden om barnets sprog og læseudvikling, herunder sammenhængen mellem tale og skriftsprog.
2. At de 0-6årige børn udvikler et alderssvarende velfungerende talesprog, som viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget.
3. At eleverne vider udvikler, vedligeholder og anvender gode, fleksible læse færdigheder gennem hele skole forløbet som baggrund på kundskabens tilegnelse i alle skolens fag.
To sproget børn: Sprogscreening .Sprogscreeninger af børn med dansk som andetsprog er med til at sikre, at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog. På den måde får de det bedst mulige udbytte af deres skolegang.
Aarhus Kommune anvender Folkeskolelovens § 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. ( BUSBØRN)
§ DAGTILBUDSLOVEN § 11
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle 3-årige
børn i kommunen en sprogvurdering og
skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende
aktiviteter samt anden bistand.
Århus kommune har lavet en pjece som er oversat til mange forskellige sprog. B.la somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto.
www.aarhuskommune.dk/vi
onsdag den 16. marts 2011
Uge 11.
Så har vi i gruppen oprettet en blog. Denne blog hedder: DEN GRÅ VULKAN.
Det er på denne blog jeg her vil bruge det meste af min energi.
Det er på denne blog jeg her vil bruge det meste af min energi.
onsdag den 2. marts 2011
manglende undervisningstimer.
I dag er de pædagogstuderende igen i fokus i nyhederne. De studerende har for få timer, gennemsnittet ligger på ca 12 timer om ugen. De studerende bliver ikke gode nok når de skal ud i praksis. Denne nyhed ligger ikke godt i mine øre. Hvad mon mine, med studerende mener? Mon der på vores uddannelses papir kommmer til at stå. " deltids pædagog"
- UGE 9. Tirsdag.
Dagen startede med Program for DKK den 28. marts I dag har vi fået hilst på Mette som vi har i DKK.
Hvad er DKK? At give bruger gruppen mulighed for at udtrykke sig. Hvordan? Igennem dialog, anerkendelse, gentagelser, øvelser, Børn/Voksen dialog-reelt.
Mette lavede et oplæg om hvad vi skulle nå igennem undervisnings forløbet og hvilken retningslinjer vi skulle arbejde ud fra, i forhold til studieordning
Gennem gang af dagens tekst.
Mofologi: Bøjninger/ vi kan ikke altid høre hvad vi siger.
Semantik: Ordets indhold/ betydning.
Fonologi: Vigtig. gøres igennem stimulere igennem rim/ramser.
Kommunikative
Dagens opgave:Til mandag i uge 13.
- Sprogtilegnelse og sprogudvikling
- Teorier og tests
- Det demokratiske og inkluderende
- Børnelitteratur
- Randers kommunes praksis med børnehavebiblioteker. Kvalitetsudvikling af dagtilbud ved tværfaglige udfordringer.
- Unges kultur og sprog
Sluttede af med "HVAD SIGER I TIL DET? "
Fokus på sprog – alle skriver et oplæg på en side og taler ca. 10 minutter. Da vi skal have tid at spørge og diskutere sætter vi lidt mere tid af.
9 – 9.45
Emir og Dorte ÅRHUS KOMMUNES MÅL FOR SPROG OG LÆSNING 9 – 9.20
tirsdag den 1. marts 2011
gruppe arbejde. SKB.
- UGE: 9.Mandag d 28/2.
Vi har i gruppen i dag arbejdet ud fra det skema som vi har fået udleveret af Susanne Tema 4.1 SKB opgave. - Pædagogens kropslighed: Hvor vi skal filme os selv under en aktivitet.
- SKB opgaven omhandler følgende:
Ud fra vores specialiseringsmålgruppe hos de 3-6 årige fra ude børnehaven Langå Skal der udarbejdes en udviklingsopgave omhandlende: sundhed, krop og bevægelse
Vi arbejder videre på sagen.
Så er vi gået ind i tema 4.1
Pyha nu er start skudet gået i gang i vores nye tema 4.1. Som er SKB, pædagogik, DKK. Ikke helt en god start, Bare ramt af sygdom, så har ikke overholdt min pligt i forbindelse med denne blog.
Jeg starter derfor her:
Gruppe arbejdet er skudt igang igen. Denne gang er jeg i gruppe med Anette, Solveig ,Casten N.
Vi har i gruppen valgt ikke, at oprette en ny blog, men at vi hver især opretter en ny etikette under vores nuværende blog. Så alle mine oplysninger findes derfor under Tema 4.1.
Jeg starter derfor her:
Gruppe arbejdet er skudt igang igen. Denne gang er jeg i gruppe med Anette, Solveig ,Casten N.
Vi har i gruppen valgt ikke, at oprette en ny blog, men at vi hver især opretter en ny etikette under vores nuværende blog. Så alle mine oplysninger findes derfor under Tema 4.1.
Abonner på:
Opslag (Atom)