Hej alle lige en hilsen herfra. Ønsker alle held og lykke på mandag. Knuz Dorte.
fredag den 20. januar 2012
God Weekend og held og lykke til jer alle.
Hej alle lige en hilsen herfra. Ønsker alle held og lykke på mandag. Knuz Dorte.
tirsdag den 27. december 2011
nyt design og godt nytår.
Ønsker jer alle et godt nytår vi ses i 2012.
Hvorfor holder vi Nytår?
Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangsituation - med alt hvad dette indebærer
I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift - men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og "ubrugt" ligger foran én.
Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt - eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Overgang, der er særligt vanskelige eller farlige, bør man enten have bistand til, eller udføre på en særlig måde.
Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangsituation - med alt hvad dette indebærer
I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift - men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og "ubrugt" ligger foran én.
Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt - eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Overgang, der er særligt vanskelige eller farlige, bør man enten have bistand til, eller udføre på en særlig måde.
Hvad har jeg fordybet mig i på det sidste?
Dette har jeg fordybet mig i vores øvelses opgave pædagogik.
Inklusion har betydning på tre niveauer.
Ifølge socialpædagog og cand.pæd. Lektor Ida Kornerup skelner hun mellem inklusion på tre forskellige niveauer[1]
Inklusion som politisk vision: Alle borgere har ret til at deltage som medborgere i samfundets demokratiske processer - uanset deres særlige behov. (FN’s Handicapkonvention 2007-jf.) Et pædagogisk mål: Hvor man skaber inkluderende lærings - og udviklingsmiljøer, så alle børn og unge har lige adgang til læring og udvikling. (serviceloven) Hvor styringsredskabet er pædagogisk refleksion. Et børneperspektiv: Alle børn/ unge skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber inden for almeninstitutioners rammer. ( daginstitutioner, skole, og fritid) – også selv om de er henvist til specialinstitutioner og specialtilbud. Et deltagelsesperspektiv: Alle børn/ unge skal have mulighed for at være aktiv deltagere på de livs arenaer, hvor livs chancer fordeles. [2]
Inklusion som styringsredskab i form af regler og konventioner.
I dag 2011 er det en verdensomspændende vision at arbejde ud fra et inkluderende menneskesyn, og Danmark arbejder med en dagsorden om inklusion, der er sat ved hjælp af fælles aftaler og konventioner vedtaget i FN. Disse retningslinjer og konventioner kommer til udtryk i vores regler og love. Vi er som pædagoger og kommuner underlagt denne overordnede politik. At vi er kommet så langt på dette område i dag skyldes særligt, at der er fokus på social inklusion i samfundet. Disse retningslinjer blev yderlige en hjælp som skulle sikre de handicappedes rettigheder (FN handicapkonvention fra 2007). Her har denne konvention været med til at forbedre målgruppens tarv. Dette har man gjort fordi der i praksis har vist sig, at den største forhindring for mennesker med nedsat funktionsevne og funktionshæmning er det handicap, der skabes i relationen til omverden. Handicappet er ikke inde i personen, men skabes af de hindringer der opstår, når det omgivende samfund ekskludere grundet ulige muligheder for deltagelse. Så på trods af den øgede fokusering på rettigheder og lige muligheder, er mennesker med funktionsnedsættelse i større risiko end andre for at blive ekskluderet i og af samfundet.
Inklusion og eksklusion. Det differentierede fællesskab Ida Kornerup.[3]
Figuren, skal illustrer et fællesskab, der består af flere fællesskaber. Her griber disse fællesskaber ind i hinanden og udgår fra hinanden. På et overordnet plan, er der noget eller nogen der binder dem sammen, en fælleshed, men en fælleshed uddifferentiere sig til en mangfoldighed af accepterede og anerkendte fællesskaber.
Man kan godt sige hvis (fig.2) var et botilbud, her vil fællesheden ses for at være et dannelsessted. Et sted hvor der er plads til den enkelte beboeres ressourcer hvor pædagogerne møder disse beboere ud fra deres udvikling som medborgere. Her bliver det der binder disse deltager sammen i stedet beboerens rettigheder, og ses som et demokratisk medbestemmende menneske, hvor fællesskabsperspektivet flyttes til etik og moral. På denne måde skabes et hverdagsliv, hvor den enkeltes rettigheder respekteres og anerkendes. Fællesskabet deler sig herefter i mindre fællesskaber, der oftest dannes ud fra nogle overordnede principper for skabelsen af læringsfællesskaber. Her kan forforståelsen i stedet ses ud fra professionsetik hvor det pædagogiske forhold er en intern relation mellem pædagogen, beboeren og professionen. Ud fra vores interview svarede informanten P. ”Om Per har behov for at være sammen med de andre, det ved jeg ikke. Det kan jeg godt være skeptisk over for, for hvis projektet er at han skal inkluderes, og han skal søge de andres selskab, det ved jeg ikke om han fauner. Han vil sjældent være med når vi spørger, og siger i stedet ”Kan i ikke lade mig stå. Jeg vil helst stå her”. ”Vil i ikke nok lade mig stå” ”Det er træls”, siger P. Her reflektere pædagogen over den magt han/hun har, og møder i stedet Per med respekt og varetager hans tarv ved at forsvare Pers behov og interesser. Etik er et vilkår i det pædagogiske arbejde. Fordi man til dagligt skal kunne træffe større og mindre afgørelser der har etiske dimensioner. Vi spurgte endvidere om Per ville kunne bruge nøgleringen som inkluderende værktøj til, at danne nære relationer til de andre beboer og personalet, og dermed blive en del af fællesskabet? Informanten P svarede… ”Han er en del af fællesskabet på den måde, at hvis vi sidder og synger henne ved spisebordet, så står han ved siden af, der skal meget til før han sætter sig ned, så egentligt vil han godt fællesskabet, men vil helst stå udenfor”. Her bliver forforståelse til hvordan man kunne takle den konkrete situation. Pædagogen kunne handle ved at sige til Per, han skulle sætte sig ned, eller ikke, her gælder det om, at pædagogen bruger sig selv og sine værdier og normer til at vurdere, hvordan han/hun vil handle i den konkrete situation. I pædagogisk praksis findes ingen selvfølgelige og færdige handlinger. Pædagogen skal altid vurdere, om det man gør, er det rette i den konkrete situation. Mange udviklingshæmmende er vant til at blive sat i gang af pædagoger. De får herved en oplevelse af, ikke selv at tage vigtige beslutninger og bestemme over eget liv. Gennem ophold på institutionerne bliver udviklingshæmmende med tiden institutionaliseret. En stor del af den praksis, der findes i institutionen, strukturer hverdagen, opsætter normer og er ofte ubevidst for pædagogerne og et udtryk for hvordan institutionens habitus udvikles. Her som vaner, som udvikler sig til en institutions kultur, der med tiden kan gå hen at blive urokkelig og være begrænsende for udvikling. Måske fordi dagligdagens gøremål udføres i nærvær af en stor gruppe mennesker, som behandles ens, og gør det samme i fællesskab under samme tag og under samme myndighed. Og samtidig afspejler at personalet er presset og har begrænsede ressourcer, som de er nødt til at organisere deres arbejde ud fra.
[1] Figur 1,side 46
[2]Ida Kornerup (2009) s.46-47
[3]Ida Kornerup (2009) s.50
Inklusion har betydning på tre niveauer.
Ifølge socialpædagog og cand.pæd. Lektor Ida Kornerup skelner hun mellem inklusion på tre forskellige niveauer[1]
Inklusion som politisk vision: Alle borgere har ret til at deltage som medborgere i samfundets demokratiske processer - uanset deres særlige behov. (FN’s Handicapkonvention 2007-jf.) Et pædagogisk mål: Hvor man skaber inkluderende lærings - og udviklingsmiljøer, så alle børn og unge har lige adgang til læring og udvikling. (serviceloven) Hvor styringsredskabet er pædagogisk refleksion. Et børneperspektiv: Alle børn/ unge skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber inden for almeninstitutioners rammer. ( daginstitutioner, skole, og fritid) – også selv om de er henvist til specialinstitutioner og specialtilbud. Et deltagelsesperspektiv: Alle børn/ unge skal have mulighed for at være aktiv deltagere på de livs arenaer, hvor livs chancer fordeles. [2]
Inklusion som styringsredskab i form af regler og konventioner.
I dag 2011 er det en verdensomspændende vision at arbejde ud fra et inkluderende menneskesyn, og Danmark arbejder med en dagsorden om inklusion, der er sat ved hjælp af fælles aftaler og konventioner vedtaget i FN. Disse retningslinjer og konventioner kommer til udtryk i vores regler og love. Vi er som pædagoger og kommuner underlagt denne overordnede politik. At vi er kommet så langt på dette område i dag skyldes særligt, at der er fokus på social inklusion i samfundet. Disse retningslinjer blev yderlige en hjælp som skulle sikre de handicappedes rettigheder (FN handicapkonvention fra 2007). Her har denne konvention været med til at forbedre målgruppens tarv. Dette har man gjort fordi der i praksis har vist sig, at den største forhindring for mennesker med nedsat funktionsevne og funktionshæmning er det handicap, der skabes i relationen til omverden. Handicappet er ikke inde i personen, men skabes af de hindringer der opstår, når det omgivende samfund ekskludere grundet ulige muligheder for deltagelse. Så på trods af den øgede fokusering på rettigheder og lige muligheder, er mennesker med funktionsnedsættelse i større risiko end andre for at blive ekskluderet i og af samfundet.
Inklusion og eksklusion. Det differentierede fællesskab Ida Kornerup.[3]
Figuren, skal illustrer et fællesskab, der består af flere fællesskaber. Her griber disse fællesskaber ind i hinanden og udgår fra hinanden. På et overordnet plan, er der noget eller nogen der binder dem sammen, en fælleshed, men en fælleshed uddifferentiere sig til en mangfoldighed af accepterede og anerkendte fællesskaber.
Man kan godt sige hvis (fig.2) var et botilbud, her vil fællesheden ses for at være et dannelsessted. Et sted hvor der er plads til den enkelte beboeres ressourcer hvor pædagogerne møder disse beboere ud fra deres udvikling som medborgere. Her bliver det der binder disse deltager sammen i stedet beboerens rettigheder, og ses som et demokratisk medbestemmende menneske, hvor fællesskabsperspektivet flyttes til etik og moral. På denne måde skabes et hverdagsliv, hvor den enkeltes rettigheder respekteres og anerkendes. Fællesskabet deler sig herefter i mindre fællesskaber, der oftest dannes ud fra nogle overordnede principper for skabelsen af læringsfællesskaber. Her kan forforståelsen i stedet ses ud fra professionsetik hvor det pædagogiske forhold er en intern relation mellem pædagogen, beboeren og professionen. Ud fra vores interview svarede informanten P. ”Om Per har behov for at være sammen med de andre, det ved jeg ikke. Det kan jeg godt være skeptisk over for, for hvis projektet er at han skal inkluderes, og han skal søge de andres selskab, det ved jeg ikke om han fauner. Han vil sjældent være med når vi spørger, og siger i stedet ”Kan i ikke lade mig stå. Jeg vil helst stå her”. ”Vil i ikke nok lade mig stå” ”Det er træls”, siger P. Her reflektere pædagogen over den magt han/hun har, og møder i stedet Per med respekt og varetager hans tarv ved at forsvare Pers behov og interesser. Etik er et vilkår i det pædagogiske arbejde. Fordi man til dagligt skal kunne træffe større og mindre afgørelser der har etiske dimensioner. Vi spurgte endvidere om Per ville kunne bruge nøgleringen som inkluderende værktøj til, at danne nære relationer til de andre beboer og personalet, og dermed blive en del af fællesskabet? Informanten P svarede… ”Han er en del af fællesskabet på den måde, at hvis vi sidder og synger henne ved spisebordet, så står han ved siden af, der skal meget til før han sætter sig ned, så egentligt vil han godt fællesskabet, men vil helst stå udenfor”. Her bliver forforståelse til hvordan man kunne takle den konkrete situation. Pædagogen kunne handle ved at sige til Per, han skulle sætte sig ned, eller ikke, her gælder det om, at pædagogen bruger sig selv og sine værdier og normer til at vurdere, hvordan han/hun vil handle i den konkrete situation. I pædagogisk praksis findes ingen selvfølgelige og færdige handlinger. Pædagogen skal altid vurdere, om det man gør, er det rette i den konkrete situation. Mange udviklingshæmmende er vant til at blive sat i gang af pædagoger. De får herved en oplevelse af, ikke selv at tage vigtige beslutninger og bestemme over eget liv. Gennem ophold på institutionerne bliver udviklingshæmmende med tiden institutionaliseret. En stor del af den praksis, der findes i institutionen, strukturer hverdagen, opsætter normer og er ofte ubevidst for pædagogerne og et udtryk for hvordan institutionens habitus udvikles. Her som vaner, som udvikler sig til en institutions kultur, der med tiden kan gå hen at blive urokkelig og være begrænsende for udvikling. Måske fordi dagligdagens gøremål udføres i nærvær af en stor gruppe mennesker, som behandles ens, og gør det samme i fællesskab under samme tag og under samme myndighed. Og samtidig afspejler at personalet er presset og har begrænsede ressourcer, som de er nødt til at organisere deres arbejde ud fra.
[1] Figur 1,side 46
[2]Ida Kornerup (2009) s.46-47
[3]Ida Kornerup (2009) s.50
EVALUERING AF PÆDAGOGIK OPGAVEN
Evaluering:
Så er endnu en opgave og en lang periode med opgaveskrivning overstået. Flere kan gå til juleferie, og forhåbentlig slappe lidt af, inden den næste opgave stresser vores liv og hverdag.
I dag fremlage alle for Lisbeth, da Susanne var syg med lungebetændelse. God bedring til dig Susanne, håber du bliver rask inden jul. Drik noget Stroh rom, med citron og sukker. Det hjælper. Vi fik alle ros af Lisbeth for de flotte pædagogfaglige oplæg, vi havde forberedt til i dag.
Inden hun sluttede af, fik vi tre spørgsmål, som vi i fællesskab skulle svare på. Svarene skal vi sende som mail til Susanne. Evaluerings spørgsmål var: vores mening omkring - undervisningen, opgaven og vejledningen. Hvad var godt? Hvad var mindre godt?
Undervisning:
Vi var alle 3 enige om, at der var rigtig meget faglitteratur at læse, til hver undervisningstime. Det var svært at koncentrere sig om at læse og forstå teksten, når man ved siden af også skal læse tekst til ens opgave, og fordybe sig teorier. Fokus var et andet sted, end på den tekst man skulle forstå til mandag el. tirsdag.
- Lave opgaver i studiegrupper, og fritid. Læse tekster til opgaven. Læse tekster til undervisning. Skrive på opgave. Skrive på blog. Skriver porte folie. 60 t. pr. uge.
- Der er rigtig dejligt, at der er rimeligt styr på informationerne og på undervisningen. Vi har alle snakket om, at der manglede undervisning, men det har vi da fået nu ;0)
Opgave:
Vi føler alle, at det er gået rigtig godt med at mødes i gruppen, og med at skrive opgaven. Alle har haft en positiv indstilling til, at dette skulle lykkedes. Dialogen og den faglige diskussion har været lærerig, og har udviklet os alle. Men det har krævet rigtig meget af os, når vi har haft arbejde og meget undervisning ved siden af. Der har ikke været meget fritid til overs, her op til jul. Det har dog udviklet os alle personligt, og givet os en god faglig viden, vi kan bruge i de næste opgaver. Vores gruppe har fungeret rigtig fint, og der har stort set været enighed om de fleste ting omkring hvordan opgaven skulle skrives, og omkring indhold. Vi har alle været gode til at forberede os hjemmefra, og sammen fundet ud af hvad der skulle i opgaven og hvordan.
Vejledning:
Stor ros til Lisbeth. Hun har været rigtig god til, at vejlede os. Hun har været konkret, og har haft fokus på det vi skulle dreje os ind på. I første omgang spændt vi for bredt. Hun guidede os ind på en smallere kurs, og forklarede os hvordan vi evt. kunne gribe sagen af. Da vi kom med ideen til nøgleringen, syntes hun det lød som et rigtig spændende projekt, som hun glædede sig til at hører nærmer om. Hun kom med god konstruktiv kritik, som vi kunne forstå og bruge til noget. Vi kom så godt fra start, at vejledningen faktisk kun var en støtte og et skulderklap til os om, at fortsætte den vej vi var startet på. Vi var lidt i tvivl om brugen af den Hermeneutiske cirkel. Skulle vi lave et afsnit, eller bruge den hele veje igennem opgaven? Hun gav os en forklaring vi kunne forstå, og forholde os til.
Men det allerbedste var, at vi fik en evaluering på vores opgave. Det var dejligt, da vi nu har noget at forholde os til, til næste opgave. Hvad var godt og hvad kunne gøres anderledes eller bedre næste gang. Hun gik frem punkt for punkt, mens vi kunne nå at spørge ind og skriv ned til refleksion. Det var sådan en dejlig fornemmelse vi alle fik. Vi kunne glade og opløftede gå derfra, med en god fornemmelse i maven og en god juleferie i sigte. Ved de andre opgaver, er vi gået fra klasselokalet med en karakter og en evaluering på fremlæggelsen, men ikke på selv opgaven. Vi vidste ikke om, det var godt eller skidt. Lavede vi de samme fejl gennem alle opgaver eller var det som det skulle være? Det fik vi sat på plads i dag. Dejligt.
Så alt i alt har det hele været tilfredsstillende ;0)
Dorte, Liselotte og Carsten N.
Så er endnu en opgave og en lang periode med opgaveskrivning overstået. Flere kan gå til juleferie, og forhåbentlig slappe lidt af, inden den næste opgave stresser vores liv og hverdag.
I dag fremlage alle for Lisbeth, da Susanne var syg med lungebetændelse. God bedring til dig Susanne, håber du bliver rask inden jul. Drik noget Stroh rom, med citron og sukker. Det hjælper. Vi fik alle ros af Lisbeth for de flotte pædagogfaglige oplæg, vi havde forberedt til i dag.
Inden hun sluttede af, fik vi tre spørgsmål, som vi i fællesskab skulle svare på. Svarene skal vi sende som mail til Susanne. Evaluerings spørgsmål var: vores mening omkring - undervisningen, opgaven og vejledningen. Hvad var godt? Hvad var mindre godt?
Undervisning:
Vi var alle 3 enige om, at der var rigtig meget faglitteratur at læse, til hver undervisningstime. Det var svært at koncentrere sig om at læse og forstå teksten, når man ved siden af også skal læse tekst til ens opgave, og fordybe sig teorier. Fokus var et andet sted, end på den tekst man skulle forstå til mandag el. tirsdag.
- Lave opgaver i studiegrupper, og fritid. Læse tekster til opgaven. Læse tekster til undervisning. Skrive på opgave. Skrive på blog. Skriver porte folie. 60 t. pr. uge.
- Der er rigtig dejligt, at der er rimeligt styr på informationerne og på undervisningen. Vi har alle snakket om, at der manglede undervisning, men det har vi da fået nu ;0)
Opgave:
Vi føler alle, at det er gået rigtig godt med at mødes i gruppen, og med at skrive opgaven. Alle har haft en positiv indstilling til, at dette skulle lykkedes. Dialogen og den faglige diskussion har været lærerig, og har udviklet os alle. Men det har krævet rigtig meget af os, når vi har haft arbejde og meget undervisning ved siden af. Der har ikke været meget fritid til overs, her op til jul. Det har dog udviklet os alle personligt, og givet os en god faglig viden, vi kan bruge i de næste opgaver. Vores gruppe har fungeret rigtig fint, og der har stort set været enighed om de fleste ting omkring hvordan opgaven skulle skrives, og omkring indhold. Vi har alle været gode til at forberede os hjemmefra, og sammen fundet ud af hvad der skulle i opgaven og hvordan.
Vejledning:
Stor ros til Lisbeth. Hun har været rigtig god til, at vejlede os. Hun har været konkret, og har haft fokus på det vi skulle dreje os ind på. I første omgang spændt vi for bredt. Hun guidede os ind på en smallere kurs, og forklarede os hvordan vi evt. kunne gribe sagen af. Da vi kom med ideen til nøgleringen, syntes hun det lød som et rigtig spændende projekt, som hun glædede sig til at hører nærmer om. Hun kom med god konstruktiv kritik, som vi kunne forstå og bruge til noget. Vi kom så godt fra start, at vejledningen faktisk kun var en støtte og et skulderklap til os om, at fortsætte den vej vi var startet på. Vi var lidt i tvivl om brugen af den Hermeneutiske cirkel. Skulle vi lave et afsnit, eller bruge den hele veje igennem opgaven? Hun gav os en forklaring vi kunne forstå, og forholde os til.
Men det allerbedste var, at vi fik en evaluering på vores opgave. Det var dejligt, da vi nu har noget at forholde os til, til næste opgave. Hvad var godt og hvad kunne gøres anderledes eller bedre næste gang. Hun gik frem punkt for punkt, mens vi kunne nå at spørge ind og skriv ned til refleksion. Det var sådan en dejlig fornemmelse vi alle fik. Vi kunne glade og opløftede gå derfra, med en god fornemmelse i maven og en god juleferie i sigte. Ved de andre opgaver, er vi gået fra klasselokalet med en karakter og en evaluering på fremlæggelsen, men ikke på selv opgaven. Vi vidste ikke om, det var godt eller skidt. Lavede vi de samme fejl gennem alle opgaver eller var det som det skulle være? Det fik vi sat på plads i dag. Dejligt.
Så alt i alt har det hele været tilfredsstillende ;0)
Dorte, Liselotte og Carsten N.
pædagogik. Besøg GAIA
Spændende tur til Gaia.
Vi har i dag været på besøg på GAIA.
God og professionel fremvisning af de forskellige rum. malerværksted, Teknikrum, rammeværksted, Spændende udstilling: GAIA Museum Outsider Art er et særligt museum med fokus på outsiderkunsten. I ord og billeder viser museet kunst skabt af mennesker der befinder sig på kanten af en social normalitet og ofte uden for den etablerede kunstverden. Vi spiste vores frokost på Gaia.
Da vi kom hjem fra GAIA, stillede Lisbeth os spørgsmålene:
1. Hvad så vi?
2. Hvad hørte vi?
3. Hvilke fagbegreber kunne vi se i den teoretiske optik? ( husk ikke tolke)
Var der overraskelser? Så vi inklusion / eksklusion?
Artefakter – holdninger, værdier og omgangstone?
Induktiv – selv på banen. Skabe en teori. Hvilken?
Deduktiv – data vi bruger i teori til at af- og bekræfte med.
Tema – skæve rum, skæv identitet.
i gruppen, fandt vi ud af følgende:
Vi hørte af fagligheden var høj, god faglig formidling. Godt menneskesyn. De kaldte ”brugerne” for medarbejdere. De inkluderede dem. Medbestemmelse.
Vi så at det var en virksomhed, med uddannelsesmuligheder. Det kreative arbejde blev vist frem, i farverige lokaler, som var imødekommende og brugbare.
Fagbegreber: anerkendende pædagogik, flow, OAS, livskvalitet, symmetrisk relation, systemisk menneskesyn.
torsdag den 24. november 2011
Kultur analyse. Scheins.
Edgar H. Schein:
Gennem denne analyse model, kan man se om der er sammenhæng, gennem de tre niveauer. Ved at samle data i form af nedskrevne pædagogiske mål/værdier.ud fra observationer/interviews og derfra analysere videre ved at inddrage teori herved går man dybere ned i analyse arbejdet ved at dokumentere det sete.
Synligt niveau
Usynligt niveau
VÆRDIER
højere bevidsthedsniveau. Feks virksomhedsplaner, nogle værdier er lovbestemt, medbestemmelse, pædagogiske holdninger, tryghed,omsorg trivsel, osv.
GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER
ubevidste, tages for givet.(habitus) Menneskesyn, Relationer. osv.
ARTEFAKTER
- Teknologi
- Kunst
- Synlige og hørbare
adfærdsmønstre
- Kan afprøves i det fysiske
miljø
- Kan kun afprøves ved social
enighed
- Forholdet til omverdenen
- Virkelighed, tid og rum
- Den menneskelige natur
- Menneskelig aktivitet
- Menneskelige relationer
-pædagogiske aktiviteter
-påklædning. osv.
søndag den 13. november 2011
Inklusion i et deltagelsesperspektiv
Individ- Fællesskab. Lil
Analysemodel: Dobbeltblik-individ-fællesskab= Analysemodel.
Undevisningsgang gennemgang af de mange teorier.
AleX Honneth, tysk filosof.
De tre anerkendelsessfærer.
Privat-den retlige-den sociale.
Schibbye- Norsk psykolog- Teori- Anerkendelse= At forstå andre ud fra deres præmisser.
Den anden er autoritet i forhold til sine oplevelser.
Et menneskesyn- Subjekt-subjekt.
Dejer sig IKKE om at give ros/Positiv feedback. Subjekt-Objekt.
I følge forskning er der eksklusionsmekanismer i pædagogisk praksis.
Samt reproducere negativ social arv/chanceulighed.
Berit Bae. Undersøgelser.At pædagogen ofte fæstner sig ved det verbale kommunikation.
Husk den novebale kommunikation. siger noget om ens( føelsesmæssige oplevelseside.)
Rummelige-Trange mønstre.
Bjørk KJÆR. Inkluderende pædagogik. Her vil jeg sætte mig mere ind i denne teori. Finder Bjørk meget interresant.
Dagen sluttede af med Walk and Talk i 20min. Find tre værdiudsagn . Hvad er godt? tog vi udgangspunkt ud fra ofman analyse skema dilemma i mellem værdi- som giver bekymring-Skyggeværdi- Bekymring-værdi. Iforhold til det samfundmæssige brudlinje samt pædagogens dilemma i praksis.
Abonner på:
Opslag (Atom)